Josua 22
1. Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
kalde til sig
2. og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses
bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.
3. I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne
Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
4. Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han
lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land,
hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder
hinsides Jordan.
5. Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov,
HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud,
vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og
tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"
6. Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig
til deres Telte.
7. Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i
Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen
med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem
drage hver til sit efter at have velsignet dem,
8. vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i
Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor
Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de
med deres Brødre.
9. Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til
Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig
i Følge HERRENs Bud ved Moses;'
10. og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til
Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved
Jordan, et stort Alter. der sås viden om.
11. Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af
Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.
12. Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes
Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
13. Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til
Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
14. tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels
Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt
Israels Tusinder;
15. og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
i Gilead, talte de således til dem:
16. "Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en
Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt
eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed
mod HERREN?
17. Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag
ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage
over Israels Menighed?
18. Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er
genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over
hele Israels Menighed.
19. Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det
Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og
nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej
heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor
Guds Alter!
20. Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der
da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en
enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"
21. Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
overhovederne for Israels Tusinder således:
22. "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide
det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i
den Hensigt at vende os fra HERREN,
23. at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin
Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre
derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!
24. Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn
engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN,
Israels Gud, at gøre?
25. HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder,
Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde
eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.
26. Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer
eller Slagtoffer,
27. men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore
Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste'
for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at
eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har
ingen Del i HERREN!
28. Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore
Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det
HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til
Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne
mellem os og eder.
29. Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende
os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer,
Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som
står foran hans Bolig!"
30. Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for
Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som
Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
31. og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne,
Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er
iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved
har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"
32. Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage
fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til
Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
33. og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne
priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at
ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
Stamme boede i.
34. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte
Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os
om, at HERREN er Gud!"
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:57 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/06_22.html