Bibelen / 5. Mosebog 31 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

5.Mosebog 31

  1.  Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,
  2.  sagde han til dem: "Jeg er nu 120 År gammel og kan ikke mere
      færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme
      over Jordan der!
  3.  Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han
      vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i
      Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som
      HERREN har sagt.
  4.  Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med
      Amoriterkongerne Sibon Og, og med deres Land, som han ødelagde;
  5.  og HERREN skal give dem i eders Magt, og I skal handle med dem i
      Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.
  6.  Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem;
      thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe
      og ikke forlade dig!"

  7.  Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels
      Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk
      ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give
      dem det i Eje.
  8.  HERREN selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke
      slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

  9.  Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne,
      Levis Sønner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels
      Ældste.
 10.  Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på
      Løvhyttefesten,
 11.  når hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Åsyn på
      det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele
      Israel.
 12.  Kald da Folket sammen,Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som
      bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte
      HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs
      Ord;
 13.  og deres Børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre
      den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i
      det Land, som t skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået
      over Jordan!"

 14.  Derpå sagde HERREN til Moses: "Nu nærmer Tiden sig, da du skal
      dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for
      at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen
      og stillede sig i Åbenbaringsteltet.
 15.  Da åbenbarede HERREN sig i teltet i en Skystøtte, og Skystøtten
      stillede sig ved Teltets Indgang.

 16.  Derpå sag,de HERREN til Moses: "Når du har lagt dig til Hvile
      hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede
      Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig
      og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.
 17.  Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil
      forlade dem og skjule mit Åsyn for dem; det skal ædes op, og
      mange Ulykker og Trængsler skal ramme det.Til den Tid skal det
      sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at
      disse Ulykker har ramt mig?
 18.  Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Åsyn for det for alt det
      ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.
 19.  Så skriv nu denne Sang op, lær Israelitterne den og læg den i
      deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod
      Israelitterne.
 20.  Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et
      Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig
      mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke
      dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.
 21.  Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang
      være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms
      Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har
      ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre."
 22.  Da skrev Moses på den Dag denne Sang op og lærte Israelitterne
      den.

 23.  Derpå bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: "Vær frimodig og stærk;
      thi du skal føre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor
      dem. Jeg vil være med dig!"

 24.  Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til
      anden i en Bog,
 25.  bød han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:
 26.  "Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds
      Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;
 27.  thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i
      mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget
      mere da ikke, når jeg er død!
 28.  Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen
      hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde
      Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:
 29.  Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort
      fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i
      de kommende Tider, fordi I gør, hvad der er ondt i HERRENs Øjne,
      og krænker ham med eders Hænders Gerning."

 30.  Derpå fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel
      Israels Forsamling: