Bibelen / 5. Mosebog 4 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

5.Mosebog 4

  1.  Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære
      eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage
      det Land i Besiddelse, som HERREN, eders Fædres Gud, vil give
      eder.
  2.  I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg
      byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg
      pålægger eder.
  3.  I har med egne Øjne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al
      Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HERREN
      din Gud af din Midte.
  4.  Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live den
      Dag i Dag.
  5.  Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som HERREN
      min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det
      Land, I skal ind og tage i Besiddelse;
  6.  hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders
      Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse
      Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt
      Folk, dette store Folk!"
  7.  Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til
      det, således som HERREN vor Gud gør det, når vi kalder på ham;
  8.  og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige
      Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i
      Dag?

  9.  Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at
      du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke
      viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle
      dine Sønner og dine Sønners Sønner derom.
 10.  Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds Åsyn ved Horeb,
      da HERREN sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan
      kundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de
      lever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!"
 11.  Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget
      brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og
      Mulm;
 12.  og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene,
      men nogen Skikkelse så I ikke, kun en Røst fornam I.
 13.  Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de
      ti Ord, og han skrev dem på to Stentavler.
 14.  Og mig bød HERREN dengang at lære eder Anordninger og Lovbud,
      som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i
      Besiddelse.

 15.  Eftersom I ikke så nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til
      eder på Horeb ud fra Ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for
 16.  at handle så ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en
      Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et
      Afbillede af en Mand eller en Kvinde
 17.  eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever på Jorden,
      eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver
      under Himmelen,
 18.  eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber på Jorden,
      eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;
 19.  og når du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Månen og
      Stjernerne, hele Himmelens Hær, så vogt dig for at lade dig
      forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud har
      tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;
 20.  men eder tog HERREN og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for
      at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er.
 21.  Men HERREN blev vred på mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke
      skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din
      Gud vil give dig i Eje,
 22.  thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan,
      men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.
 23.  Så vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han
      sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i
      Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig
 24.  Thi HERREN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!

 25.  Når du får Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I
      da handler så ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en
      eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i HERREN din Guds
      Øjne, så at I fortørner ham,
 26.  så kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder på,
      at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan
      og tage i Besiddelse; I skal ikke få noget langt Liv der, men
      visselig gå til Grunde;
 27.  og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle få af
      eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder
      hen iblandt.
 28.  Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders
      Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller
      lugte!
 29.  Der skal I så søge HERREN din Gud, og du skal finde ham, når du
      søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl.
 30.  I de kommende Dage, når du er i Nød, og alle disse Ting kommer
      over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans
      Røst.
 31.  Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke
      og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine
      Fædre, som han tilsvor dem.

 32.  Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige
      fra den Tid af da Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra den
      ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget så
      stort som dette, eller om dets Lige er hørt.
 33.  Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, således som du hørte
      det, og levet?
 34.  Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud
      af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med
      stærk Hånd og udstrakt Arm og store Rædsler, således som du med
      egne Øjne så HERREN eders Gud gøre med eder i Ægypten?
 35.  Du fik det at se, for at du skulde vide, af HERREN og ingen
      anden er Gud.
 36.  Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, og
      på Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud
      fra Ilden.
 37.  Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter
      dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde
 38.  for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end
      du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i
      Eje, som det nu er sket,
 39.  derfor skal du i Dag vide og lægge dig på Sinde, at HERREN og
      ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.
 40.  Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg pålægger dig i
      Dag, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, og for at
      du alle Dage kan leve længe i det Land, HERREN din Gud giver
      dig!

 41.  På den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, på den østre
      Side,
 42.  som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforsætligt slår et
      andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have båret Nag til ham,
      for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,
 43.  nemlig Bezer i Ørkenen på Højsletten for Rubeniterne, Ramot i
      Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

 44.  Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne.
 45.  Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde
      Israelitterne, da de drog bort fra Ægypten,
 46.  hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde
      tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses
      og Israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten.
 47.  De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to
      Amoriterkonger hinsides Jordan, på den østre Side,
 48.  fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er
      Hermon,
 49.  tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østre
      Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.