5.Mosebog 2
1. Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde
Hav, således som HERREN havde pålagt mig, og i lang Tid vandrede
vi rundt om Seirs Bjerge.
2. Da sagde HERREN til mig:
3. "Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu
mod Nord!
4. Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres,
Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver
bange for eder, så skal I tage eder vel i Vare
5. for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder
så meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet
Seirs Bjerge i Arv og Eje.
6. Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand at
drikke skal I købe af dem for Penge;
7. thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget
dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne
store Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været med
dig, du har ikke manglet noget."
8. Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore
Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede vi
af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.
9. Og HERREN sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indlade
dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres
Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.
10. Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk,
kæmpestore som Anakiterne;
11. også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men
Moabiterne kalder dem Emiter.
12. I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev
bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i
deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som
HERREN gav dem.
13. Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken.
14. Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra Kadesj
Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af
våbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som HERREN havde
svoret dem;
15. også HERRENs Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af
Lejren til sidste Mand.
16. Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket,
17. talede HERREN til mig og sagde:
18. Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,
19. og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe dem
eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig
noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots
Børn i Eje.
20. Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af
Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
21. Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne.
Men HERREN udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og
bosatte sig der i deres Sted,
22. ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem
han udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der
i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.
23. Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza,
dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og
bosatte sig der i deres Sted.
24. Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons
Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun til
at drive ham bort og føre Krig med ham!
25. Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos
alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de
ryste og bæve for dig!
26. Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af
Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:
27. "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen
uden at bøje af til højre eller venstre.
28. Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at
drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måtte
drage igennem til Fods,
29. således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der
bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det
Land, HERREN vor Gud vil give os!"
30. Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem;
thi HERREN din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjerte
hårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket.
31. Derpå sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at
give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham
bort for at tage hans Land i Besiddelse!"
32. Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved
Jaza;
33. og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans
Sønner og alle hans Krigere.
34. Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band på
Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;
35. kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i
de erobrede Byer.
36. Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og
til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN
vor Gud gav dem alle i vor Magt.
37. Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der
ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således som
HERREN vor Gud havde påbudt.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:55 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/05_02.html