Bibelen / 4. Mosebog 30 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

4.Mosebog 30

  2.  Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes
      Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:
  3.  Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligter
      sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke bryde
      sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.

  4.  Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sig
      til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i
      sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.
  5.  og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og den
      Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger
      noget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og
      enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal
      stå ved Magt.
  6.  Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han får
      det at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af de
      Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved
      Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har
      forment hende det.

  7.  Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller en
      Forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,
  8.  og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får det
      at høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelse
      til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
  9.  Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han får
      det at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, og
      den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved et
      uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.
 10.  En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse til
      Afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.
 11.  Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Ed
      forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,
 12.  og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget til
      hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter stå
      ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har
      påtaget sig, skal stå ved Magt.
 13.  Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør det
      ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt,
      hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse til
      Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal
      tilgive hende.
 14.  Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Faste
      kan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.
 15.  Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag,
      stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til
      Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi
      han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;
 16.  og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det
      at høre, skal han undgælde for hendes Brøde.

 17.  Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand
      og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine
      unge År opholder sig i hans Hus.