Bibelen / 4. Mosebog 15 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

4.Mosebog 15

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,
      jeg vil give eder at bo i,
  3.  og I vil ofre HERREN et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer,
      af Hornkvæg eller Småkvæg for at indfri et Løfte eller af fri
      Drift eller i Anledning af eders Højtider for at berede HERREN
      en liflig Duft,
  4.  så skal den, der bringer HERREN sin Offergave, som Afgrødeoffer
      bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin
      Olie
  5.  desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en Fjerdedel
      Hin Vin, hvad enten det er Brændoffer eller Slagtoffer.
  6.  Men til en Væder skal du som Afgrødeoffer ofre to Tiendedele Efa
      fint Hvedemel, rørt i en Tredjedel Hin Olie;
  7.  desuden skal du som Drikoffer frembære en Tredjedel Hin Vin til
      en liflig Duft for HERREN.
  8.  Og når du ofrer en ung Tyr som Brændoffer eller Slagtoffer for
      at indfri et Løfte eller som Takoffer til HERREN,
  9.  skal du foruden Tyren frembære som Afgrødeoffer tre Tiendedele
      Efa fint Hvedemel, rørt i en halv Hin Olie;
 10.  desuden skal du som Drikoffer frembære en halv Hin Vin, et
      Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
 11.  Således skal der gøres for hver enkelt Tyr, hver enkelt Væder
      eller hvert Lam eller Ged;
 12.  således skal I gøre for hvert enkelt Dyr, så mange I nu ofrer.
 13.  Enhver indfødt skal gøre disse Ting på denne Måde, når han vil
      bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
 14.  Og når en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tider
      bor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en liflig
      Duft for HERREN, skal han gøre på samme Måde som I selv.
 15.  Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning gælde for eder
      og den fremmede, der bor hos eder; det skal være eder en evig
      gyldig Anordning fra Slægt til Slægt: hvad der gælder for eder,
      skal også gælde for den fremmede for HERRENs Åsyn;
 16.  samme Lov og Ret gælder for eder og den fremmede, der bor hos
      eder.

 17.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 18.  Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,
      jeg fører eder til,
 19.  og spiser af Landets Brød, skal I yde HERREN en Offerydelse.
 20.  Som Førstegrøde af eders Grovmel skal I yde en Kage som
      Offerydelse; på samme Måde som Offerydelsen af Tærskepladsen
      skal I yde den.
 21.  Af Førstegrøden af eders Grovmel skal I give HERREN en
      Offerydelse, Slægt efter Slægt.

 22.  Dersom I synder af Vanvare og undlader at udføre noget af alle
      de Bud, HERREN har kundgjort Moses,
 23.  noget af alt det, HERREN har pålagt eder gennem Moses, fra den
      Dag HERREN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Slægt til Slægt,
 24.  så skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare uden
      Menighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Brændoffer til en
      liflig duft for HERREN med det efter Lovbudene dertil hørende
      Afgrødeoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer.
 25.  Og Præsten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning, og
      dermed opnår de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de bar
      bragt deres Offergave som et Ildoffer til HERREN og desuden
      deres Syndoffer for HERRENs Åsyn, for hvad de gjorde af Vanvare.
 26.  Således får både hele Israelitternes Menighed og den fremmede,
      der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd,
      der bliver begået af Vanvare.

 27.  Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe
      en årgammel Ged som Syndoffer.
 28.  Og Præsten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning for
      HERRENs Åsyn ved at udføre Soningen for ham, og således opnår
      han Tilgivelse.
 29.  For den indfødte hos Israelitterne og den fremmede, der bor
      iblandt dem, for eder alle gælder en og samme Lov; når nogen
      synder af Vanvare.

 30.  Men den, der handler med Forsæt, hvad enten han er indfødt eller
      fremmed, han håner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit
      Folk.
 31.  Thi han har ringeagtet HERRENs Ord og brudt hans Bud; det
      Menneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham.

 32.  Medens Israelitterne opholdt sig i Ørkenen, traf de en Mand, som
      sankede Brænde på en Sabbat.
 33.  De, der traf ham i Færd med at sanke Brænde, bragte ham til
      Moses, Aron og hele Menigheden,
 34.  og de satte ham i Varetægt, da der ikke forelå nogen bestemt
      Kendelse for, hvad der skulde gøres ved ham.
 35.  Da sagde HERREN til Moses: Den Mand skal lide Døden; hele
      Menigheden skal stene ham uden for Lejren!
 36.  Hele Menigheden førte ham da uden for Lejren og stenede ham til
      Døde, som HERREN havde pålagt Moses.

 37.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 38.  Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Slægt efter Slægt
      skal sætte Kvaster på Fligene af deres Klæder, og at de på hver
      enkelt Kvast skal sætte en violet Purpursnor.
 39.  Det skal tjene eder til Tegn, så at I, hver Gang I ser dem, skal
      komme alle HERRENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke lade
      eder vildlede af eders Hjerter eller Øjne, af hvilke I lader
      eder forlede til Bolen
 40.  for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter dem og
      blive hellige for eders Gud.
 41.  Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at
      være eders Gud. Jeg er HERREN eders Gud!