Bibelen / 3. Mosebog 25 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

3.Mosebog 25

  1.  Og HERREN talede til Moses på Sinaj Bjerg og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,
      jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for.  HERREN.
  3.  Seks År skal du beså din Mark, og seks År skal du beskære din
      Vingård og indsamle Landets Afgrøde;
  4.  men i det syvende År skal Landet have en fuldkommen
      Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark må du ikke beså, og
      din Vingård må du ikke beskære.
  5.  Det selvgroede efter din Høst må du ikke høste, og Druerne på de
      ubeskårne Vinstokke må du ikke plukke; det skal være et
      Sabbatsår for Landet.
  6.  Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal
      tjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, din
      Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede
      hos dig;
  7.  dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene til
      Føde.

  8.  Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, så
      de syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År.
  9.  Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag i
      den syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde
      rundt om i hele eders Land.
 10.  Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbe
      Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår skal det
      være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og
      enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt;
 11.  et Jubelår skal dette År, det halvtredsindstyvende, være eder; I
      må ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller
      plukke Druer af de ubeskårne Vinstokke;
 12.  thi det er et Jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise,
      hvad Marken bærer af sig selv.

 13.  I Jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.
 14.  Når du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, må I
      ikke forurette hinanden.
 15.  Når du køber noget af din Næste, skal der regnes med Årene siden
      sidste Jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes med
      Afgrøderne indtil næste Jubelår.
 16.  Jo flere År der er tilbage, des højere må du sætte Prisen, jo
      færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist Antal
      Afgrøder.
 17.  Ingen af eder må forurette sin Næste; du skal frygte din Gud,
      thi jeg er HERREN din Gud!

 18.  I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, så I
      gør efter dem; så skal I bo trygt i Landet,
 19.  og Landet skal give sin Frugt, så I kan spise eder mætte og bo
      trygt deri.
 20.  Men når I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vi
      hverken sår eller indsamler vor Afgrøde?"
 21.  så vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det
      sjette År, så det bærer Afgrøde for de tre År;
 22.  i det ottende År skal I så, men I skal leve af gammelt Korn af
      den sidste Afgrøde indtil det niende År; indtil dets Afgrøde
      kommer, skal I leve af gammelt Korn.

 23.  Jorden i Landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører
      Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;
 24.  overalt i det Land, I får i Eje, skal I sørge for, at Jorden kan
      indløses.
 25.  Når din Broder kommer i Trang, så han må sælge noget af sin
      Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for
      ham og indløse, hvad hans Broder har solgt.
 26.  Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffe
      den fornødne Løsesum,
 27.  skal han udregne, hvor mange År der er gået siden Salget, og kun
      tilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage,
      og derpå igen overtage sin Ejendom.
 28.  Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum til
      Tilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i Køberens
      Eje til Jubelåret; men i Jubelåret bliver det frit, så han atter
      kan overtage sin Ejendom.
 29.  Når en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælder
      hans Indløsningsret kun et fuldt År efter Salget; hans
      Indløsningsret gælder et År.
 30.  Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt År er
      omme, går Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i
      Køberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i
      Jubelåret.
 31.  Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure,
      til Marklandet;for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelåret
      bliver de fri.
 32.  Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der
      tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for
      Leviterne;
 33.  og når en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende,
      bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit i
      Jubelåret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt
      Israeliterne.
 34.  Heller ikke må Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges,
      thi de tilhører dem som evigt Eje.
 35.  Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge
      Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal
      han leve hos dig.
 36.  Du må ikke tage Rente eller Opgæld af ham, men du skal frygte
      din Gud og lade din Broder leve hos dig;
 37.  du må ikke låne ham Penge mod Renter eller give ham af din Føde
      mod Opgæld.
 38.  Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at
      give eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.

 39.  Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han må sælge sig
      selv til dig, må du ikke lade ham arbejde som Træl,
 40.  men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han
      skal arbejde hos dig til Jubelåret.
 41.  Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til
      sin Slægt og sine Fædres Ejendom,
 42.  thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikke
      sælges, som man sælger Trælle.
 43.  Du må ikke bruge din Magt over ham med Hårdhed; du skal flygte
      din Gud.
 44.  Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af
      de Folkeslag, der bor rundt om eder;
 45.  også af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos
      eder, må I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som de
      har avlet i eders Land; de må blive eders Ejendom,
 46.  og dem må I lade gå i Arv og Eje til eders Børn efter eder; dem
      må I bruge som Trælle på Livstid; men over Israeliterne, eders
      Brødre, må du ikke bruge din Magt med Hårdhed, Broder over
      Broder.

 47.  Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand,
      og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han må
      sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller
      til en Efterkommer af en fremmeds Slægt,
 48.  så gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hans
      Brødre må indløse ham,
 49.  eller også må hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødelig
      Slægtning af hans Familie indløse ham; han må også indløse sig
      selv, hvis han får Evne dertil.
 50.  Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det
      År, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skal
      svare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en
      Daglejers.
 51.  Er der endnu mange År tilbage, skal han i Løsesum udrede den
      tilsvarende Del af Købesummen.
 52.  Og er der kun få År tilbage til Jubelåret, skal han regne dermed
      og udrede sin Løsesum i Forhold til de År, han har tilbage.
 53.  Som en År for År lejet Daglejer skal han være hos ham; du må
      ikke roligt se på, at Køberen bruger sin Magt over ham med
      Hårdhed.
 54.  Men indløses han ikke på en af disse Måder, skal han frigives i
      Jubelåret, både han selv og hans Børn.
 55.  Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thi
      jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN eders Gud!