Bibelen / 2. Mosebog 33 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Mosebog 33

  1.  HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du
      førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og
      Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!
  2.  Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne,
      Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne
      bort
  3.  til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg
      ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog
      jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"
  4.  Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog
      sine Smykker på.
  5.  Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et
      halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din
      Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så
      skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!"
  6.  Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.

  7.  Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i
      nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet".
      Enhver som vilde rådspørge HERREN, gik ud til Åbenbaringsteltet
      uden for Lejren.
  8.  Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op
      og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter
      Moses, indtil han kom ind i Teltet.
  9.  Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede
      sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.
 10.  Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet,
      rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
 11.  Så talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som når den ene
      Mand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage til
      Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg
      ikke fra Teltet.

 12.  Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Før dette Folk
      frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig;
      og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet
      Nåde for mine Øjne!
 13.  Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig
      dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine
      Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!"
 14.  Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således
      føre dig til Målet?"
 15.  Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad
      os ikke drage herfra!
 16.  Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine
      Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der
      således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle
      and1e Folkeslag på Jorden?"
 17.  HERREN svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi
      du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."

 18.  Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"
 19.  Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og
      udråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg
      vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"
 20.  Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan
      se mig og leve."
 21.  Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på
      Klippen der!
 22.  Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i
      Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er
      kommet forbi.
 23.  Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit
      Åsyn kan ingen skue!"