- Project Runeberg -  Bibelen /
2. Mosebog 31

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

2.Mosebog 31

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Se, jeg har kaldet Bezalel, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas
      Stamme
  3.  og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i
      alskens Arbejde
  4.  til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og
      Kobber
  5.  og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde,
      kort sagt til at udføre alskens Arbejde.
  6.  Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme
      til Medhjælper, og alle kunstforstandige Mænds Hjerte har jeg
      udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har
      pålagt dig,
  7.  Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedækket derpå og alt
      Teltets Tilbehør,
  8.  Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens
      Tilbehør, Røgelsealteret,
  9.  Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens
      Fodstykke,
 10.  Pragtklæderne, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans
      Sønners Klædet til Brug ved Præstetjenesten,
 11.  Salveolien og den vellugtende Røgelse til Helligdommen.  Ganske
      som jeg har pålagt dig, skal de udføre det.

 12.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 13.  Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde
      mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra
      Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der
      helliger eder.
 14.  I skal holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som
      vanhelliger den, skal lide Døden, ja enhver, som udfører noget
      Arbejde på den, det Menneske skal udryddes af sin Slægt.
 15.  I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde
      en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udfører
      Arbejde på Sabbatsdagen, skal lide Døden.
 16.  Israeliterne skal holde Sabbaten, så at de fejrer Sabbaten fra
      Slægt til Slægt som en evig gyldig Pagt:
 17.  Den skal være et Tegn til alle Tider mellem mig og
      Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden,
      men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.

 18.  Da han nu var færdig med at tale til Moses på Sinaj Bjerg,
      overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var
      beskrevet med Guds Finger.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:54 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/02_31.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free