Bibelen / 2. Mosebog 16 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Mosebog 16

  1.  Så brød de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til
      Sins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende Dag
      i den anden Måned efter deres Udvandring af Ægypten.
  2.  Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i
      Ørkenen,
  3.  og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for HERRENs
      Hånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os
      mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade
      hele denne Forsamling dø af Sult."

  4.  Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Brød regne ned fra
      Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så
      meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de
      vil følge min Lov eller ej.
  5.  Og når de på den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt
      hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre
      Dage."
  6.  Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal I
      kende, at det er HERREN, som har ført eder ud af Ægypten,
  7.  og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har hørt
      eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod
      os!"
  8.  Og Moses tilføjede: "Det skal ske, når HERREN i Aften giver eder
      Kød at spise og i Morgen Brød at mætte eder med; thi HERREN har
      hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er
      ikke os, I knurrer imod, men HERREN."

  9.  Derpå sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes
      Menighed: Træd frem for HERRENs Åsyn, thi han har hørt eders
      Knurren!"
 10.  Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de
      sig mod Ørkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.
 11.  Da talede HERREN til Moses og sagde:
 12.  "Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid
      skal I få Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I få Brød at
      mætte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud."
 13.  Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i
      et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen lå Duggen tæt rundt om
      Lejren,
 14.  og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint,
      skælagtigt noget, noget fint der lignede Rim på Jorden.

 15.  Da Israeliterne så det, spurgte de hverandre: "Hvad er det?"
      Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det
      er det Brød, HERREN har givet eder til Føde!
 16.  Og således har HERREN påbudt: I skal samle deraf, enhver så
      meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage
      deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage
      deraf til dem, der er i hans Telt!"
 17.  Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og
      andre mindre;
 18.  og da de målte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke
      for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde
      samlet, hvad han behøvede til Føde.
 19.  Derpå sagde Moses til dem: "Ingen må gemme noget deraf til næste
      Morgen!"
 20.  Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til
      næste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev
      Moses vred på dem.
 21.  Således samlede de nu hver Morgen, enhver så meget som han havde
      behov. Men når Solen begyndte at brænde, smeltede det.

 22.  På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to
      Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde
      det til Moses;
 23.  men han sagde til dem: "Det er netop, som HERREN har sagt. I
      Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I
      vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne
      til Side for at gemme det til i Morgen!"
 24.  De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet,
      og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.
 25.  Derpå sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det
      Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude på Marken.
 26.  I seks bage skal I samle det, men på den syvende Dag, på
      Sabbaten, er der intet at finde."
 27.  Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud på den syvende
      Dag for at samle; men de fandt intet.
 28.  Da sagde HERREN til Moses: "Hvor længe vil I vægre eder ved at
      holde mine Bud og Love?
 29.  Betænk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han
      eder på den sjette Dag Brød til to Dage. Enhver af eder skal
      blive, hvor han er, og ingen må forlade sin Bolig på den syvende
      Dag!"
 30.  Da hvilede Folket på den syvende Dag.

 31.  Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide
      Korianderfrø og smagte som Honningkager.
 32.  Moses sagde fremdeles: "Således har HERREN påbudt: En Omer fuld
      deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det
      Brød, jeg gav eder at spise i Ørkenen, da jeg førte eder ud af
      Ægypten!"
 33.  Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri
      og stil den foran HERRENs Åsyn for at gemmes til eders
      Efterkommere!"
 34.  Og Aron gjorde, som HERREN havde pålagt Moses, og han stillede
      den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.
 35.  Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve År, indtil de kom til
      beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grænsen af
      Kana'ans Land.
 36.  En Omer er Tiendedelen af en Efa.