Bibelen / 2. Mosebog 10 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Mosebog 10

  1.  Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao! Thi jeg har
      forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at
      gøre disse mine Tegn iblandt dem,
  2.  for at du må kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes
      jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt
      dem; så skal I kende, at jeg er HERREN."
  3.  Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "Så siger
      HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at
      ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
  4.  Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil
      jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,
  5.  og de skal skjule Landets Overflade, så man ikke kan se Jorden,
      og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter
      Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror på Marken;
  6.  og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle
      Ægypternes Huse således, at hverken dine Fædre eller dine Fædres
      Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom
      til Verden og indtil denne Dag!" Dermed vendte han sig bort og
      forlod Farao.
  7.  Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor længe skal denne Mand
      styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem
      dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går
      til Grunde?"
  8.  Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til
      dem: "Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu,
      der vil af Sted?"
  9.  Moses svarede: "Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af
      Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Småkvæg og vort
      Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENs
      Højtid."
 10.  Da sagde han til dem: "HERREN være med eder, om jeg lader eder
      rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har
      ondt i Sinde!
 11.  Nej men I Mænd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I
      ønskede!" Derpå jog man dem bort fra Farao.
 12.  Da sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd ud over Ægypten og få
      Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde
      alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!"
 13.  Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod en
      Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den påfølgende Nat;
      og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.
 14.  Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele
      Ægyptens Område i uhyre Mængder; aldrig før havde der været så
      mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme så mange.
 15.  Og de skjulte hele Jordens Overflade, så Jorden blev sort af
      dem, og de opåd alt, hvad der voksede i Landet, og alle
      Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet
      grønt tilbage på Træerne eller på Markens Urter i hele Ægypten.
 16.  Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde:
      "Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
 17.  Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gå i Forbøn hos
      eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra
      mig!"
 18.  Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
 19.  Og HERREN lod Vinden slå om til en voldsom Vestenvind, som tog
      Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, så der ikke blev en
      eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Område.
 20.  Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lod
      Israeliterne rejse.

 21.  Derpå sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, så
      skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle
      på!"
 22.  Da rakte Moses sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tykt
      Mørke i hele Ægypten i tre Dage;
 23.  den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet
      i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
 24.  Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HERREN.
      Dog skal eders Småkvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders
      Kvinder og Børn må I tage med."
 25.  Men Moses sagde: "Du må også overlade os Slagtofre og Brændofre,
      som vi kan bringe HERREN vor Gud;
 26.  også vore Hjorde må vi have med, ikke en Klov må blive tilbage,
      thi dem har vi Brug for, når vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi
      ved jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til
      Stedet."
 27.  Da forhærdede HERREN Faraos Hjerte, så han nægtede at lade dem
      rejse.
 28.  Og Farao sagde til ham: "Gå bort fra mig og vogt dig for at
      komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du
      dødsens!"
 29.  Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig
      for Øje!"