- Project Runeberg -  Bibelen /
2. Mosebog 1

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

2.Mosebog 1

  1.  Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til
      Ægypten med deres Familier:
  2.  Ruben, Simeon, Levi og Juda,
  3.  Issakar, Zebulon og Benjamin,
  4.  Dan og Naftali, Gad og Aser.
  5.  Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef
      var i Ægypten.
  6.  Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette
      Slægtled.
  7.  Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev
      mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.

  8.  Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om
      Josef;
  9.  og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og
      stærkere end vi.
 10.  Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal
      blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at
      de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst
      forlader Landet!"
 11.  Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med
      Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og
      Ra'amses.
 12.  Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere
      bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.
 13.  Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde
 14.  og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og
      alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at
      udføre for sig.

 15.  Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af
      hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
 16.  "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved
      Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er
      det et Pigebarn, lad det så leve!"
 17.  Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen
      havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.
 18.  Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem:
      "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene
      leve?"
 19.  Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de
      Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen
      kommer til dem, har de allerede født!"
 20.  Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og
      såre talrigt;
 21.  og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.
 22.  Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle
      Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene
      skal I lade leve!"


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:53 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/02_01.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free