Bibelen / 1. Mosebog 45 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Mosebog 45

  1.  Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der
      stod hos ham, og han råbte "Lad alle gå ud!" Således var der
      ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre.
  2.  Så brast han i lydelig Gråd, så Ægypterne hørte det, og det
      spurgtes i Faraos Hus;
  3.  og Josef sagde til sine Brødre: "Jeg er Josef! Lever min Fader
      endnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var
      de for ham.
  4.  Så sagde Josef til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de kom
      derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte
      til Ægypten;
  5.  men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte
      mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde
      Liv;
  6.  i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnu
      skal der hverken pløjes eller høstes;
  7.  derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få
      Efterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og
      holdes i Live.
  8.  Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig
      til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til
      Hersker over hele Ægypten.
  9.  Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Josef
      lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom
      uden Tøven ned til mig
 10.  og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og
      Sønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og
      har;
 11.  der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil vare
      fem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører
      dig til, skal gå til Grunde!
 12.  Nu ser I, også min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det er
      mig, der taler til eder;
 13.  og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om
      alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min
      Fader herned."
 14.  Så faldt han grædende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin
      græd i hans Arme.
 15.  Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu
      kunde hans Brødre tale med ham.

 16.  Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, og
      Farao og hans Tjenere glædede sig derover:
 17.  og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brødre: Således skal I
      gøre: Læs eders Dyr og drag til Kana'ans Land,
 18.  hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, så vil
      jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde
      Landets Fedme.
 19.  Byd dem at gøre således: Tag eder Vogne i Ægypten til eders Børn
      og Kvinder, sæt eders Fader op og kom hid;
 20.  bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele
      Ægypten, skal være eders!"
 21.  Det gjorde Israels Sønner så. Og efter Faraos Bud gav Josef dem
      Vogne og Rejsekost med;
 22.  hver især gav han dem et Sæt Festklæder, men Benjamin gav han
      300 Sekel Sølv og fem Sæt Festklæder;
 23.  og sin Fader sendte han ti Æsler med det bedste, der var i
      Ægypten og ti Aseninder med Korn, Brød og Rejsetæring til
      Faderen.
 24.  Så tog han Afsked med sine Brødre, og da de drog bort, sagde han
      til dem: "Kives ikke på Vejen!"

 25.  Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres Fader Jakob i
      Kana'ans Land;
 26.  og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han er
      Hersker over hele Ægypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han
      troede dem ikke.
 27.  Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han
      så Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes
      deres Fader Jakobs Ånd atter;
 28.  og Israel sagde: "Det er stort, min Søn Josef lever endnu; jeg
      vil drage hen og se ham, inden jeg dør!"