1.Mosebog 19
1. De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas
Port, og da han fik Øje på dem, stod han op og gik dem i Møde,
bøjede sig til Jorden
2. og sagde: "Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus
og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men
de sagde: "Nej, vi vil overnatte på Gaden."
3. Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpå
tilberedte han dem et Måltid og bagte usyrede Kager, og de
spiste.
4. Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk,
Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge,
alle uden Undtagelse,
5. og de råbte til Lot: "Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat Kom
herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst på dem!"
6. Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
7. Og han sagde: "Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!
8. Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg
bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men
disse Mænd må I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet
ind under mit Tags Skygge!"
9. Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor
som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle
værre med ham end med dem!" Og de trængte ind på Manden, på Lot,
og nærmede sig Døren for at sprænge den.
10. Da rakte Mændene Hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede
Døren;
11. men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, både
store og små, så de forgæves søgte at finde Porten.
12. Derpå sagde Mændene til Lot: "Hvem der ellers hører dig til her,
dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til
i Byen, må du føre bort fra dette Sted;
13. thi vi står i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget
over dem er blevet så stort for HERREN, at HERREN har sendt os
for at ødelægge dem."
14. Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte
hans Døtre: "Stå op, gå bort herfra, thi HERREN vil ødelægge
Byen!" Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.
15. Da Morgenen så gryede, skyndede Englene på Lot og sagde: "Tag
din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for
at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"
16. Og da han tøvede, greb Mændene ham,.hans Hustru og hans to Døtre
ved Hånden, thi HERREN vilde skåne ham, og de førte ham bort og
bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
17. Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: "Det gælder dit
Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i
Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal
omkomme!"
18. Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!
19. Din Træl har jo fundet Nåde for dine Øjne, og du har vist mig
stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke nå op i Bjergene
og undfly Ulykken; den indhenter mig så jeg mister Livet.
20. Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den
betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo
ikke stort, og mit Liv er frelst!"
21. Da svarede han: "Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil
ikke ødelægge den By, du nævner;
22. men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når
derhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.
23. Da Solen steg op over Landet og Lot var nået til Zoar,
24. lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN,
fra Himmelen;
25. og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes
Indbyggere og Landets Afgrøde.
26. Men hans Hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til
en Saltstøtte.
27. Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde
stået hos HERREN,
28. og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen.
så han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra en
Smelteovn.
29. Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og
førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer,
Lot boede i.
30. Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine
Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule
med sine to Døtre.
31. Da sagde den ældste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der
findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os på vanlig
Vis.
32. Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at
få Afkom ved vor Fader!"
33. De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sig
hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller
at hun stod op.
34. Næste Dag sagde den ældste til den yngste: "Jeg lå i Går Nat hos
min Fader; nu vil vi også give ham Vin at drikke i Nat, og gå du
så ind og læg dig hos ham, for at vi kan få Afkom ved vor
Fader!"
35. Så gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste
lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig,
eller at hun stod op.
36. Således blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;
37. og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs
Stamfader den Dag i Dag.
38. Ligeså fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben Ammi; han er
Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:52 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/01_19.html