- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Mosebog 14

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Mosebog 14

  1.  Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer
      i Elam og Tidal i Gojim.
  2.  lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra,
      Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i
      Bela, det et Zoar.
  3.  Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims
      Dal, det er Salthavet.
  4.  I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende
      faldt de fra;
  5.  og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte
      ham. Først slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i
      Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim
  6.  og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens
      Rand;
  7.  så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og
      slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der
      boede i Hazazon Tamar.

  8.  Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er
      Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp
  9.  med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel
      af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.
 10.  Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og
      Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens
      de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.
 11.  Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle
      Levnedsmidlerne og drog bort;
 12.  ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt
      hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

 13.  Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der
      boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til
      Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.
 14.  Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede
      han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte
      efter Fjenden til Dan;
 15.  der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på
      Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.
 16.  Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og
      hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

 17.  Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger,
      der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det
      er Kongedalen.
 18.  Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte
      Brød og Vin
 19.  og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den
      Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,
 20.  og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din
      Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

 21.  Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og
      behold selv Godset!"
 22.  Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud den
      Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd
      på,
 23.  at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem
      eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke
      sige, at du har gjort Abram rig!
 24.  Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine
      Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:52 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/01_14.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free