Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krummedige, Erik, -1439, Hofmester - Krummedige, Erik, -1541, til Alnerup (i Skaane), Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes havde E. K. mistet sit oprindelige
Hjem. I Danmark havde han dog fundet et nyt;
som Kongens Lensmand sad han inde med det rige
Aalholm Len paa Laaland, og alt tyder paa, at den
tyskfødte Adelsmand nu var ganske indlevet med det
danske Aristokrati. Hans sidste Leveaar vise i det
mindste, at han følte sig mere som det danske Riges
Raad end som Kong Eriks personlige Tilhænger. Med
ham i Spidsen søgte Rigsraadet at mægle mellem
Kongen og Svenskerne; paa Mødet i Kalmar 1436 var
det ham, der i Forening med en lybsk Borgmester
fældede en Voldgiftskjendelse, der langtfra var
efter Kongens Hjærte, og 2 Aar efter sendtes han
til et Møde i samme By, hvor han da var med til
at vedtage en ny Unionstraktat, hvis Aand helt
igjennem er aristokratisk. Dette er sidste Gang,
at E. K. nævnes, og han døde 14. Sept. 1439,
saaledes at han ikke har oplevet at
se Eriks Afsættelse eller det danske Rigsraads
Forbund med den Hertug Adolf, som han saa længe
havde bekæmpet. Hans talrige Børn forbleve i Danmark.
Kr. Erslev.
Krummedige, Erik, –1541, til Alnerup (i Skaane), Rigsraad,
var Søn af Hr. Claus K. og Else Pedersdatter
Thott, tjente i sin Ungdom Christian II og havde i
Pant af Kronen Hønborg ved Lille Bælt. Som Lensmand
her havde han Kongen til Gjæst, medens denne i 1523
vaklede frem og tilbage, inden han kunde beslutte sig
til at opgive Jylland. Først efter at dette var sket,
opsagde E. K. 20. Marts 1523 Kongen sin Huldskab
i et mærkeligt Brev, hvori Frygten for Sigbrit og
den Harme, han følte over den Medfart, der truede
hans Svoger Otte Krumpen fra Kongen, skinne stærkt
igjennem. Under Søren Norbys Bondeopstand i Skaane var
han en af Hovedførerne mod denne. Han forlenedes nu
ogsaa med Vester Herred og Varde Kjøbstad og viste
sig ved forskjellige Lejligheder som en myndig og
Stræng Lensmand. Han synes tidlig at have sluttet
sig til Lutherdommen. Rigsraad blev han 1532 eller
1533 og sluttede sig under Grevens Fejde ligesom den
øvrige jyske Adel til Christian III’s Parti. Han var
en af Hovedførerne i Slaget ved Øxnebjærg 11. Juni
1535. Kort efter kom han i Besiddelse af en Del
konfiskeret Borgergods i Assens og i Svendborg,
blev forlenet med St. Hans Kloster i Odense og førte
en Tid lang Befalingen i Fyn, Stræng og haard som
sædvanlig. 1540 blev han som Lensmand paa Næsbyhoved
ved Odense tillige Stiftslensmand i Fyn og viste stor
Iver i Ordningen af de nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
