Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kramp, Johannes Lasenius, 1808-76, Haandværkerlærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nøjedes han med at tage den for at blive Officer i Borgervæbningen
nødvendige Examen. Men den unge Borgerlieutenant var en usædvanlig
Snedkermester. Han skrev Sange, udgav en Digtsamling (1834)
og var aktivt Medlem i et Par dramatiske Selskaber. Det varede
imidlertid ikke længe, før hans Livlighed fik bestemte Maal. Han
vilde arbejde for Haandværksstanden theoretiske Uddannelse, og
han tog fat inden for sit eget Lav. 1837 stiftede han «Foreningen
af Snedkere til Kundskabernes Fremme i Professionens Theori»
(senere kaldet «Snedkernes Tegneforening»), som han med et kort
Mellemrum var Formand for til 1844. Aaret før havde han oprettet
det tekniske Selskab, der 1. Nov. 1843 aabnede den almindelige
Haandværkerlæreanstalt det tekniske Institut, og her fik K. sin
Gjerning for Livet. Han ophørte med at være Snedker og blev
som Inspektør det nævnte Instituts Leder. Der er imidlertid endnu
en Forening, der skylder K.s Initiativ sin Oprettelse. K. ønskede
at støtte Haandværkerne paa anden Maade end ved at bibringe
dem Kundskaber, han vilde samle dem til enig Optræden i deres
fælles Interesser og da navnlig i Kampen for den gamle, nedarvede
Lavsinstitution, der burde bevares. Og allerede 1840 havde han da
stiftet «Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn», i hvilken der
oprindelig kun kunde optages Haandværket, og som skulde være en
konservativ Modvægt mod den i 1838 stiftede, friere Industriforening. Haandværkerforeningen, som hvis stadige Sekretær K. udfoldede en
ikke ringe Virksomhed, trak dog som bekjendt det korteste Straa,
den hindrede ikke Næringsloven af 1857, der fastslog almindelig
Næringsfrihed. K.s store Værk er og bliver det tekniske Institut,
og ved dettes Jubilæum i 1868 hyldedes han derfor varmt, og det
saa meget mere, som han ogsaa havde været virksom for de
tekniske Skoler i Provinserne, i hvilken Anledning han allerede 1850
var bleven Æresmedlem af Borger- og Haandværkerforeningen i
Kjøge. Ogsaa den i de Massmannske Søndagsskoler udrettede
Gjerning stod han nær. 1849-55 var han Direktør ved dem,
1855-75 deres Sekretær og fra 1875 Paa ny Direktør. Paa den
tekniske Undervisnings Omraade kom der imidlertid nye Strømninger
op, og da en af Industriforeningen foranlediget Komité, i hvilken
K. for øvrigt havde Sæde, førte til, at «det tekniske Selskabs Skole»
som en stor, statsunderstøttet Centralskole for Kjøbenhavn afløste
det tekniske Institut, var K.s Gjerning afsluttet. Han afgik med
Pension 1. Okt. 1876 og døde allerede d. 30. s. M. En Kreds af
Mænd, der repræsenterede Haandværkerforeningen og det tekniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
