Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe-Carisius, Hans, 1771-1845, Diplomat og Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andel kun fastsattes til 3 Mill. Sp. Dir., hvad der efter den norske
Statsraad P. Motzfeldts egen Tilstaaelse kun var 1/9 af Gjældens
Beløb, hvorhos Danmark ingen Erstatning fik for i 4 1/2 Aar alene
at have maattet bære Renten af den hele. Men det lykkedes ham
at fastholde en Rentefod og Terminer, der vare gunstige for
Danmark, og om han end ikke opnaaede Englands Garanti, fik han dog
i alt Fald den engelske Gesandt til, uden Instrux og, som det senere
viste sig, mod sin Regerings Vilje, at gaa ind paa, at Obligationerne
og Kuponerne skulde afgives til England som Mellemmand, hvorved
altid nogen Sikkerhed vandtes. – Efterhaanden ordnedes nu
ogsaa de andre Stridspunkter mellem Regeringerne ved Forhandlinger
i Stockholm: Spørgsmaalet om det danske Rigsvaaben og
Erstatningskravene for den svenske Armés Rekvisitioner i Holsten
samt for de danske Orlogsbrigger, der vare forblevne i Norge.
Fra 1820 blev Forholdet mellem Regeringerne bedre. Dertil
bidrog Prins Oscars Udenlandsrejse i 1822, der begyndte med en
Visit i Kjøbenhavn, hvor Prinsen blev behandlet med al mulig
Opmærksomhed. S. A. gik den danske Regering ogsaa ind paa
en anteciperet Betaling og dermed forbunden Nedsættelse af
Restbeløbet af Norges Gjæld til Danmark. Endelig var Grev L. v.
Engestrøm i 1824 bleven afløst af Grev Wetterstedt som svensk
Udenrigsminister. Virkningerne af den forandrede Situation viste
sig snart. Carl Johan havde i sin Mistænksomhed søgt saa vidt
muligt at afspærre sine Riger fra Danmark. Men nu lykkedes det
K. efter lange Forhandlinger at afslutte Handelstraktaten af 2. Nov.
1826, der af alle betragtedes som et stort Fremskridt i liberal
Retning. Ligeledes opnaaede han at fjærne de store Pasvanskeligheder,
som den svenske Regering hidtil havde opretholdt lige over
for danske, der vilde rejse ud over Skaanes Grænser. Undertiden
kom der endog en Slags Følelse af en vis Solidaritet frem mellem
Landene. Ved Sveriges Hjælp fik vi i 1827 en Handelstraktat
med Tyrkiet, og Danmark opfordredes til i Fællesskab med Sverige
at gjøre et Søtogt for at tugte de tripolitanske Sørøvere, hvad vi
imidlertid af økonomiske Grunde afsloge, ligesom vi heller ikke
gik ind paa et Forslag om at modtage St. Barthélemy i Bytte for
de danske Besiddelser paa Guineakysten, som Sverige vilde bruge
som Deportationssted for Forbrydere. – Saaledes var den senere
Del af K.s Gesandtskabstid rolig. Carl Johan, der tidligere havde
tilsidesat ham paa en fremtrædende Maade, behandlede ham nu godt,
Forholdet til Wetterstedt var næsten hjærteligt, og med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
