- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
398

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Ole, 1789-1864, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1750 i Rensborg, d. 5. Juli 1809) og første
Hustru, Anna Marie f. Marienhoff (f. 1751
d. 17. Dec. 1806). K. blev 1808 Fændrik og 1809
Sekondlieutenant ved Kongens Regiment til Fods og
avancerede her 1813 til Premierlieutenant, 1822
til Kapitajn, 1837 til Major. 1845 udnævntes han til
Oberstlieutenant og Chef for 13. Linjebataillon, og i
Spidsen for denne Afdeling drog han 1848 i Felten. I
Træfningen ved Bov kom Bataillonen, der hørte til
Armékorpsreserven, ikke i Ilden, men i Slaget ved
Slesvig blev den sendt frem til Hjælp for Avantgarden
under dennes heftige Kamp om Bustrup. K. blev her
saaret af en Geværkugle i Foden og taget til Fange
tillige med sin Adjudant. Han udløstes af Fangenskabet
i Sept. og fik ved sin Tilbagekomst først Befalingen
over 1. Linjebataillon, men nogle Dage senere over
den lige oprettede 2. Forstærkningsbataillon. Da
Hæren i Marts 1849 Paa nv blev sat paa Krigsfod,
fik K., der lige var forfremmet til Oberst,
Kommandoen over 1. Infanteribrigade, som han saa
førte i de 2 sidste Krigsaar. K. hørte ikke til de
Førere, der blænde ved deres Optræden, eller som
Soldaterne særlig elske. Han var mut, ordknap,
Stræng i Tjenesten, men tillige selv i høj Grad
pligtopfyldende, haardfør, uforfærdet. Fortrinlig
støttet af sin Stabschef, Kapitajn W. Stricker, gjorde
han særdeles god Fyldest som Brigadekommandør. Hans
Batailloner optraadte overalt med en Sikkerhed
og Orden, der ikke blev overtruffen, vel knap
nok naaet ved nogen anden af Hærens Brigader,
og de Kampe, han udfægtede, ere Mønstre i taktisk
Henseende. Sin Debut som højere Troppefører havde
K. 6. April 1849 i den smukke Træfning ved Ullerup,
hvor han efter en heftig Forpostkamp tilbageslog
den hannoveranske General Wyneckens med dobbelt
overlegne Kræfter førte Angreb paa Divisionen Bülows
(Flankekorpsets) højre Fløj. Senere paa Aaret førte
han Overbefalingen paa Als i Steden for General
de Meza, der kaldtes til Jylland for at deltage
i Udfaldet fra Fredericia. 1850 indlemmedes hans
Brigade i Schleppegrells Division. Under Fremrykningen
mod Isted 25. Juli havde han først Avantgarden og
detacheredes derpaa med Hovedmassen af sin Brigade mod
Passet ved Vedelspang, hvor han ved en dygtig ført
Kamp standsede den paa Fjendens yderste højre Fløj
værende Insurgentbrigade Abercron, der i Følge General
Willisens Plan skulde falde vor Hær i Ryggen. Efter
Slaget formeredes hans Brigade som et selvstændigt
Ostkorps og opstilledes mellem Slien og Ekernførde
Fjord med det Hverv at skjærme Landskabet Svansen og
dække venstre Flanke af den ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free