Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knop, Oluf, -1442, Biskop i Vesteraas - Knopf, s. Knoff - Knoppert, Albert, -1576, Retslærd og Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i denne Tid, da den svenske Nationalfølelse vaktes saa stærkt.
Endnu er bevaret et interessant Brev fra ham til Upsalaærkebispen
Johannes Haqvini (d. 1432), hvori han tager Stilling til Datidens
politiske Forhold; han har Blik for, hvor ulykkelige Følger den
Krig, som Kong Erik da førte imod Holstenerne og Hansestæderne,
har for Sveriges indre Forhold, men han er dog ivrig stemt for,
at man skal sætte al Kraft ind paa Kampen og stræbe at skaffe
Norden Overmagten paa Søen; selv erklærer han sig villig til for
dette Maal at bringe de største Ofre. Da kort Tid efter den
svenske Opstand udbrød, sluttede O. K. sig uden Forbehold til den
svensk-nationale Side og gik med til alle de Skridt, der sluttelig
førte til Kong Eriks Afsættelse. Endnu i 1441 deltog han i et
Provinsialkoncilium i Søderkøping, men i et Brev fra hans Kapitel
af 20. Febr. 1442 omtales han som lige død. I den leipzigske
Matrikkel kaldes han O. Jacobsen, saaledes at det vist er en Fejl,
naar senere svenske Forfattere kalde ham O. Helgieson.
Reuterdahl, Svenska kyrkans hist. III, 2, 139 f.
Daae, Matrikler over nord. Studerende S. 18.
Kr. Erslev.
Knopf, s. Knoff.
Knoppert, Albert, —1576, Retslærd og Diplomat.
Han var født i Zwolle i Nederlandene; men om hans Studier vide vi kun,
at han havde taget den juridiske Doktorgrad og holdt Forelæsninger
i Rostock, inden han 1549 ansattes som juridisk Professor ved
Kjøbenhavns Universitet. Som dettes eneste Lærer i Retsvidenskaben
(d. e. Romerretten) indtog han en ret fremragende Plads, saa meget
mere som han synes at have egnet sig godt for det praktiske Liv.
Han beklædte ofte Rektorværdigheden, var i en Række Aar vor Frue
Kirkes akademiske Værge, var offentlig Notar, førte Tilsyn med
Universitetsbibliotheket m. m. 1561 forlenedes han med et Kannikedømme
i Roskilde.
K. blev oftere brugt i Sendelser til udenlandske Magter, skjønt
man skulde synes, at han ikke godt kunde være borte fra sin
Lærergjerning, da han var ene om at repræsentere et helt Fakultet.
Saaledes var han 1551 i England, nærmest dog i et privat Hverv
for nogle danske Kjøbmænd; 1562 var han i Lifland for at
forhandle med den polske Regering; Aaret efter førte han Forhandlinger
med Prinsen af Oranien. 1576 blev han i Anledning af
Lensstridighederne mellem Kong Frederik II og dennes Farbrødre,
Hertugerne Hans og Adolf af Slesvig og Holsten, affærdiget til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
