- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
234

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloppenborg, Jacob, 1793-1876, Overvagtmester - Klopstock, Friedrich Gottlieb, 1724-1803, tysk Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i en snæver Vending. I Fredsperioden 1814-48 førte K., der
1822 havde giftet sig, 1816 var bleven ansat ved holstenske Lansenerer
og 1842 ved Prins Ferdinands Dragoner, en bevæget Tilværelse.
Han var gjentagne Gange ude af Tjenesten, dels med
Orlov, dels som degraderet, dels som afskediget, og ernærede sig
da som Landmand, Dyrlæge eller Hestehandler. Ved Krigens Udbrud
1848 levede han som pensioneret Vagtmester i Flensborg. De
dansksindede Borgere her udvalgte ham som Sendebud til Frederik VII
for at tolke deres Følelser, og til Belønning lod Kongen ham
udstyre med Hest, Vaaben og Mundering og skaffede ham Ansættelse
ved 3. Dragonregiment som Overvagtmester. Som saadan deltog
han med hele sin Ungdoms Fyrighed og Tapperhed i Felttogene
1848-50 og fik navnlig i 1849 ved Ryes Korps Lejlighed til at
vise sig som en dristig og heldig Partigænger. Kommunalbestyrelsen
i Varde og Sogneraad i omliggende Byer fremhævede efter Krigen
i en Adresse til Regeringen hans store Fortjenester af Egnen. K.,
som under megen Deltagelse af Sønderjyder 1872 havde fejret sit
Guldbryllup i Flensborg, døde her 1876.

Kloppenborg, En gammel Soldats Erindringer, 2. Udg. (1872).
Søndagsposten 1872, Nr. 462.

S. A. Sørensen.


Klopstock, Friedrich Gottlieb, 1724-1803, tysk Digter,
Søn af Gottlieb Heinrich K. og Anna Maria f. Schmidt, fødtes i
Quedlinburg 2. Juli 1724. Efter at have gaaet i Gymnasiet i sin Fødeby
kom han 1739 paa den bekjendte Opdragelsesanstalt Schulpforta
ved Naumburg, og her fattede han allerede i sine sidste Skoleaar
Planen til sit Hovedværk, «Messias». I 1745 kom K. paa Universitetet
i Jena, og Aaret efter drog han til Leipzig, hvor han studerede
Theologi, men brugte den største Del af sin Tid til litterære Sysler;
her forfattede han sine første Oder og de første Sange af «Messias».
I 1748 forlod K. Universitetet og tog en Huslærerplads i Langensalza,
hvor han forelskede sig i sin Kusine Sophia Schmidt, som
han forevigede i flere Oder under Navnet «Fanny», uden at hun
dog gjengjældte hans Tilbedelse. Han opgav nu sin Plads og saa
sig om efter en Stilling, der kunde tillade ham at følge sit
Digterkald, og fik ogsaa flere Tilbud, bl. a. fra Grev J. H. E.
Bernstorff, som lovede at skaffe ham Pension i Danmark. Imidlertid foretrak
K. en hjærtelig Indbydelse fra Schweitserdigternes Fører, Bodmer
i Zürich, og rejste i 1750 til Schweits, hvor han blev modtagen med
aabne Arme og stærkt feteret. Det kom imidlertid snart til et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free