- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
187

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirstein, Carl Ludvig, 1793-1862, Finansembedsmand og Theaterdirektør - Kirstein, Ernst Philip, 1759-1834, Deputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde her særlig at varetage Censuren over de indsendte Arbejder
samt hele Økonomivæsenet. Ved sin bestemte, ofte noget hensynsløse
Optræden stødte han i Begyndelsen de fleste fra sig ved
Theatret, men snart fik man dog Øjnene op for, dels at den
myndige Embedsmand aldrig gjorde andet, end hvad han ansaa for sin
Pligt, dels at kun en radikal Indgriben i Theatrets økonomiske
Ledelse kunde skaffe Orden og Balance til Veje. Hans Virksomhed
i saa Henseende var da ogsaa til Gavn for det kongl. Theater,
men i øvrigt uden ringeste Betydning for Kunsten. Misfornøjet
med sin Stilling ved Theatret trak han sig 1838 tilbage fra denne.
Han var fra 1839 til sin Død, 20. Nov. 1862, Medlem af den
bestandige Justitsdirektion for Klasselotteriet. – Hans Enke, Helene
Claudiane Margrethe f. Holm (f. 4. Juni 1802), døde 31. Juli 1882.

Edgar Collin.


Kirstein, Ernst Philip, 1759-1834, Deputeret,
var en Søn af preussisk Jagtraad og Advokat ved det kongl. Krigs- og
Domænekammer i Stettin Ernst Peter K. og Johanne Caroline f. Ladewig.
Han fødtes i Stettin 17. Dec. 1759, studerede 1778-80 i Halle,
kom 1781 til Danmark i Anledning af sin Udnævnelse til
Privatsekretær hos Skatmesteren Grev Schimmelmann, indtog efter dennes
Død (1782) i nogle Aar en lignende Stilling hos Statsministeren af
samme Navn og var indtil sin Død Administrator for det Schimmelmannske
Fideikommis. 1786 blev han Sekretær og Bogholder ved
Direktionen for den vestindiske Gjælds Likvidation, 1791 tillige
Sekretær ved Kommissionen til Negerhandelens Afskaffelse, 1795
Medlem af den ovennævnte Direktion, 1809 tillige surnumerær
Deputeret i Finanskollegiet, 1813 Medlem af Kommissionen til
Undersøgelse af forskjellige Finansanliggender, 1816 Deputeret i
General-Toldkammer- og Kommercekollegiet, afskedigedes 1834 og døde
6. Okt. s. A. i Kjøbenhavn. 1795 blev han titulær Kammerraad,
1800 Legationsraad, 1812 Etatsraad, 1829 Konferensraad og 1834
Kommandør af Danebrog. Han var i Besiddelse af alsidige og
grundige Kundskaber paa det finansielle og kameralistiske Omraade
og leverede bl. a. til forskjellige Tidsskrifter Bidrag til Belysning
af de i Slutningen af det 18. Aarhundrede brændende Spørgsmaal
om Mønt- og Bankvæsenet m. v. – 16. April 1787 blev han gift
med Emilie Henriette Cramer (f. paa Sandholm i Blovstrød Sogn
1764, d. 18. Jan. 1820), en Datter af Universitetskansler Johan
Andreas C. (IV, 100).

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free