- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
93

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalv, Erland, -1373- - Kalv, Jens, -1260-, Marsk hos Christoffer I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Kalv, Erland, –1373–,
var en af de urolige jyske Herremænd, som i Valdemar Atterdags Tid Gang efter
Gang rejste Oprørsfanen imod deres Konge. I Forening med sine Brødre Anders
og Jens deltog han allerede 1350 i Jydernes Oprør; ligeledes sluttede
han sig nogle Aar efter til Hertug Valdemar af Sønderjylland, men
efter Niels Bugges Drab finde vi ham 1360 som Kongens Mand,
der paa dennes Vegne forhandler med de holstenske Grevers
Udsendinger i Ribe. Paa Danehoffet i Kalundborg, hvor den indre
Fred besegledes ved gjensidige gode Løfter, var ogsaa han tilstede,
og at Kong Valdemar nu nærede Tillid til ham, viser sig deri, at
han blev Befalingsmand paa Skanderborg Slot og var Kongens
Fuldmægtig ved Underhandlingerne med Hansestæderne 1365. Om
hans Forhold i de følgende Aar hersker der Uklarhed. Kun saa
meget tør anses for givet, at han ikke strax har sluttet sig til
Oprøret 1368, men først i Løbet af det følgende Aar, maaske
nødtvungent, er gaaet over til Holstenerne. At han i saa Tilfælde
har bragt den af ham bestyrede Borg, sandsynligvis Aalborghus,
i Fjendernes Hænder og faaet den igjen som Forlening, er
utvivlsomt. Og at hans Frafald blev paaskjønnet af de holstenske Grever,
viser sig deraf, at disse 1372 forlenede ham og hans Søn Jacob
med det vigtige Grænseslot Riberhus. Som Indehaver af disse 2
betydelige Fæstninger optoges han efter Valdemars Sejer over
Greverne 1373 i den med disse sluttede Fred og forpligtedes til at stille
begge de nævnte Slotte til Valdemars Raadighed. Da var det, at
Kongen modtog ham med det bekjendte vittige Udbrud, som har
bragt E. K.s Navn til Efterverdenen. Efter Huitfeldt skal han have
sagt: «Kalv er en god Ko, i Fjor gik han bort som en Kalv; nu
er han som en Ko kommet igjen med 2». Efter den holstenske
Krønnike løde Ordene derimod saaledes: «Atterdage! det er en
god Kalv, med 2 Huse stak den af, som en Stud kommer den
igjen med 3!» I Vejrum Sogn (Ringkjøbing Amt) fandtes 1638 en
Gaard, Ravnborg, med Volde og Grave, som sagdes at have
tilhørt E. K.

Thrige, Hist. Aarbog 1878, S. 219 ff.
Reinhardt, Valdemar Atterdag S. 553 ff.

Mollerup.


Kalv, Jens, –1260–, Marsk hos Christoffer I (i det mindste Aar 1255)
og dernæst i en Aarrække hos den unge Erik Glipping,
kom til at spille en Rolle i den Tids Stridigheder. Da Jacob
Erlandsen havde indviet Arnfast (I, 337) til Biskop i Aarhus (1260),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free