- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
13

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jürs, Johann, 1808-57, Sproglærer - Jæhnigen, Carl Frederik, 1813-87, Musiker - Jøhnke, Ferdinand Henrik, f. 1837, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Jürs, Johann, 1808-57, Sproglærer,
fødtes i en holstensk Landmandsfamilie i Siethwende i Grevskabet Rantzau 21. Dec. 1808.
Han gik i Latinskolen i Glückstadt, men maatte forlade den, da
Faderen døde. I 1830 ægtede han Anna Rebecca Wibeke Olsen
og rejste i 1831 til Kjøbenhavn, hvor han i 1833 blev ansat som
Lærer ved Petri Realskole, 1834 tillige ved Mariboes Skole. Fra
1839 til sin Død, 14. Dec. 1857, virkede han som Lærer i Tysk
ved Landkadetakademiet. Han var i mange Aar en af de mest
ansete Tysklærere i Kjøbenhavn og udgav sammen med Professor
Rung den velbekjendte «Deutsche Dichter» (1843) og en tilsvarende
prosaisk Læsebog (1845), som i en lang Aarrække ved Siden af
Hjorts Læsebog dominerede vor tyske Læsebogslitteratur.

Erslew, Forf. Lex.

C. A. Nissen.


Jæhnigen, Carl Frederik, 1813-87, Musiker.
J., Søn af senere Undergraver ved Trinitatis Kirke Carl Johan Gottlieb J.
(f. 1776 d. 1858) og Ellen f. Grønholdt, blev født paa Langeland
7. Febr. 1813. Af sin Fader, en indvandret tysk Musiker, modtog
J. sin musikalske Uddannelse. Som Dreng var han ansat ved
Regimentsmusikken og var senere i nogle Aar Valdhornist i det
kongl. Kapel. Da han tillige besad theoretisk Uddannelse, blev han
1857 ansat som Kantor ved Holmens Kirke, i hvilken Stilling han
forblev til sin Død, 24. Juli 1887. Af hans Kompositioner er kun
udkommet nogle smukke Salmemelodier, hvoraf flere bruges i Kirken.
Med sin Hustru, Christiane Oline Emilie f. Jensen, havde
han efternævnte 2 Sønner. – Carl Emil Valdemar J., f. 5. Maj 1844,
uddannede sig som Violinist under V. Tofte og blev 1883 Musiklærer
ved Sorø Akademi og Organist ved Sorø Kirke. – Viggo
Amadeus J.,
f. 25. Avg. 1848, uddannede sig som Bassanger og
optraadte paa Koncerter. 1880 blev han Kantor ved Matthæuskirken
i Kjøbenhavn og 1883 ved Roskilde Domkirke.

V. Schytte, Musiklex.

G. St. Bricka.


Jøhnke, Ferdinand Henrik, f. 1837, Søofficer.
J. er født ii. Maj 1837 i Kjøbenhavn, Søn af Snedkermester Josias J. (f. 6. Marts
1809 d. 10. Juni 1862) og Henriette f. Lindsted (f. 25. Okt. 1810
d. 13. Jan. 1890), blev Lieutenant i Søetaten 1857 og Kapitajn 1874.
1885 udnævntes han til Kommandør og Chef for Søminekorpset.
Blandt hans Togter kan nævnes 1858-59 med Korvetten «Heimdal»
til Vestindien, 1864 om Bord i Fregatten «Niels Juel», hvor han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free