Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juul, Christian Sehestedt, 1806-61, Godsejer og Politiker - Juul, Esger, -1325, Ærkebisp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsforsamling og siden 1854 af Rigsraadet, hvor han hørte til
Helstatsmændene. Siden 1840 var han Kammerherre. Døde 2. Sept. 1861.
– S. J. blev 4 Gange gift: 1. (1829) med Amalie Conradine Annette
Sophie v. d. Maase (f. 1809 d. 1830), Datter af Staldmester Anton
Fred. Adam v. d. M.; 2. (1835) med Anna Beate Frederikke
Sigfriede Baronesse Reedtz-Thott (f. 1816 d. 1842), Datter af Otto Baron
R.-T.; 3. (1844) med Agnes Frederikke Vilhelmine Charlotte Komtesse
Platen-Hallermund (f. 1821 d. 1846); 4. (1847) med dennes Tvillingsøster,
Clara Adolphine Therese Caroline Vilhelmine (f. 1821 d. 1887).
Barfod, Dansk Rigsdagskal.
Fyens Stiftstid. 2. Sept. 1861.
Illustr. Tid. 29. Sept. 1861.
Emil Elberling.
Juul, Esger, –1325, Ærkebisp,
var en Søn af den jyske Herremand Niels J., der 1285 var en af Dommerne angaaende Als,
som blev frakjendt Hertug Valdemar. Sønnen blev tidlig Kannik
i Ribe, og under Erik Menveds Strid med Jens Grand stod han
paa Kongens Side; han optraadte som hans befuldmægtigede under
Retsforhandlingerne 1299 med den pavelige Udsending Isarnus og
rejste siden til Rom, saaledes at det vistnok er ham, der i Forening
med Jon Litle har Fortjenesten af at have gjennemført den endelige
Bilæggelse af Ærkebispestriden, hvorved den Bøde, Kongen var
dømt i, blev nedsat, og Jens Grand forflyttedes fra Danmark. Kongen
lønnede E. J. rigelig; i 1305 forlenedes han med det Præbende i
Lund, som Kongen oprettede for at fejre sin Udsoning med Kirken,
og Aaret efter blev han Biskop i Aarhus. Da endelig Lunde Ærkestol
blev ledig ved Isarnus’ Forflyttelse, udnævnte Paven E. J. til
Ærkebisp (1310), og i 1311 rejste han til Vienne, hvor Paven da
afholdt Koncilium, for at hente sit Pallium; Kongen forstrakte ham
med de Penge, der vare nødvendige hertil.
Da E. J. var bleven den danske Kirkes Overhoved, forstyrredes
imidlertid hans gode Forhold til Kongen. I Vienne udvirkede han
en Del pavelige Buller, der gik ud paa at skaffe ham og andre
danske Bisper Gods tilbage, der med urette var blevet dem berøvet,
og skjønt Kongen ikke var nævnt, opfattedes disse Befalinger dog
som rettede imod ham; hans Prokurator ved Kirkeforsamlingen
protesterede strax imod dem, og da E. J.s Handlemaade rygtedes i
Danmark, blev Kongen meget opbragt. Landets Bisper maatte
hver for sig udstede Troskabsforsikringer og love ikke at benytte
sig af de i Vienne erhvervede Buller, og da E. J. selv kom til
Danmark, paastod Kongen oven i Kjøbet, at han ligesom saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
