Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens, 1594-1636, til Lindbjærggaard - Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juel, Jens, 1594—1636, til Lindbjærggaard,
var Broder til ovfr. nævnte Erik J. (d. 1657) og Sønnesøn af Ovenstaaende Jens
J. til Alsted (d. 1563). Han blev 1624 Lieutenant ved 2. Aarhusfane
af Adelens Rostjeneste og havde derefter flere større
Forleninger, nemlig 1626—27 Lund paa Mors, 1627—29 Throndhjemsgaard
og 1629—33 Bergenhus, men døde allerede 1636 paa
Lindbjærggaard. 14. Avg. 1625 havde han ægtet Ide Henriksdatter Gjøe
(f. 7. Jan. 1606), der da var i Huset hos den lærde Holger Rosenkrantz.
Hun blev Moder til 8 Børn og døde 31. Okt. 1654 paa Vrejlevkloster.
Thiset.
Juel, Jens Baron, 1631—1700, Statsmand,
Søn af den ovfr. nævnte Erik J. (d. 1657), blev født 15. Juli 1631 paa Gaarden
Nørtorp i Thy. Efter at have studeret i Sorø tiltraadte han 1651 en
4aarig Udenlandsrejse med den senere Professor Jacob Bircherod
som Præceptor; han traf paa denne Rejse 1652 Grev Christian
Rantzau i Wien og fulgte med ham til Rigsdagen i Regensburg.
Hjemkommen blev han i Jan. 1655 ansat som Sekretær i danske
Kancelli, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1657; han blev i
denne Tid gjentagne Gange sendt til Sverige; men den egentlige
Indvielse til sin diplomatiske Livsgjerning fik han først, da han i
Avg. 1657 udnævntes til Resident hos Kongen af Polen. Han
havde dog ikke Held med sig i sine Bestræbelser for efter den
anden Svenskekrigs Udbrud at forhindre Separatforhandlinger mellem
Sverige og Johan Casimir; i Sommeren 1659 vendte han over Hamborg
tilbage til Danmark. Man havde her faaet saa megen Tillid
til hans Evner, at han i Sept. s. A. udnævntes til Gehejmesekretær,
og i Marts 1660 forhandlede han med den kejserlige Gesandt
v. Goes; men størst Betydning for hans Fremtid fik vistnok
Udsoningen mellem hans Morbroder Hannibal Sehested og Frederik III.
Som Sehesteds Stedfortræder forhandlede han med Carl Gustav om
den endelige Afslutning af Freden i Kjøbenhavn; uden Opposition
sluttede han sig ligesom hans Broder Niels J. til den nye Forfatning,
blev i Nov. 1660 Sekretær i Statskollegiet for de udenlandske Sagers
Vedkommende og i Febr. 1662 Medlem af Kancellikollegiet. Det
var ogsaa paa Hannibal Sehesteds Anbefaling, at han i April 1662
afgik som Resident til Stockholm, hvilken Stilling han beklædte til
Dec. 1670. Der overdroges ham i denne Tid forskjellige særlige
Hverv, saaledes at forsvare den danske Regerings Adfærd mod
Corfits Ulfeldt og at forhindre, at dennes Børn fik Tilladelse til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
