Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Judichær (Gullænder), Søren Poulsen, 1599 - 1668, Præst og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igjennem at have bevaret Ungdomsindtrykkene af Natur- og
Menneskeliv paa det skjønne Gulland, hvor han indtil sit 17. Aar gik
i Visby Skole. Derpaa kom han til Roskilde, men dimitteredes
først 1621 fra Frue Skole i Kjøbenhavn. Efter et Aars Studier i
Nordtyskland, især i Kønigsberg, blev han 1624 Hører ved Frue
Skole og kort efter Inspector ved Valkendorfs Kollegium og
Kommunitetsprovst. 1627 befordredes han til Rektor i Vordingborg og
blev 1631 Magister. Sit Embede, et af de tarveligere i Landet,
synes han at have passet med Omhu, indtil han 1635 nedlagde det
og vendte tilbage til Universitetet for at drive theologiske og
mathematiske Studier. 1637 blev han kaldet til Præst i Slangerup og
ægtede s. A. Formandens Enke, Kirstine Nielsdatter. Ogsaa dette
Embede var ringe og blev endnu daarligere ved Svenskekrigens
Hærgninger. Hr. S. synes at have været en noget trættekjær Mand,
der laa i jævnlige Processer med sine Kapellaner, Degne og Naboer.
Alligevel finde vi ham senere udnævnt til Provst i Lynge Herred.
I sin høje Alder indgik han 1665 andet Ægteskab med en Præsteenke,
Sophie Olufsdatter, men vides ikke at have efterladt Børn ved
sin Død i Avg. 1668.
Litterær Betydning har S. P. som et Led i den Række af
danske Sprogmænd, der i det 17. Aarhundrede under Paavirkning
af tysk Efterrenæssance stræbte at uddanne Modersmaalet theoretisk
og hæve det til Højde med de evropæiske Kultursprog. Bevægelsen
begyndte i Digtekunsten med Anders Arrebo, der som Præst i
Vordingborg arbejdede paa sit «Hexaëmeron» netop i de samme Aar,
da S. P. var Rektor ved Skolen. Uden at der vides noget om et
nærmere Forhold mellem de to Mænd, tør man vel forudsætte, at
Arrebos modernere poetiske Syn ikke har været uden Indflydelse
paa den yngre Værkfælle. Men S. P.s Opmærksomhed for
Modersmaalets Brøst var dog vakt allerede tidligere af hans Fader, der i
hans Barndom sang tyske Sange og fandt dem «nettere efter
Melodien gjorte» end Tidens danske, hvilket Sønnen siden sandede under
sit Ophold i Tyskland, hvor han maa have lagt sig efter tysk og
hollandsk Metrik. Da nu Kirkesang og Sang for Dørene vare en
af Latinskolens og dens Disciples vigtigste Indtægtskilder, fandt
S. P. sig som Rektor foranlediget til selv at skrive Vers og rette
Salmerne efter Metrikkens Regler samt at begynde Arbejdet paa en
Prosodi, hvortil han opmuntredes af sin Biskop, H. P. Resen.
Salmedigtning var den eneste Gren af Poesien, den Tid tillagde alvorlig
Betydning, og det var ogsaa i dens Tjeneste, at Resens Efterfølger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
