Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Steinn, 1660-1739, Biskop - Jonæ, Volqvardus, f o. 1591, s. Jensen (ovfr. S. 431) - Jonæsen, Søren, 1656-1717, Præst og Salmedigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at den faa Aar efter erstattedes ved et nyt Oplag af den nærmest
foregaaende. - S. J., der var en sagtmodig og velvillig Mand,
gjorde sig som Biskop ikke meget gjældende; han var af kraftig
Legemsbygning, men kun lidet virksom eller forretningsdygtig. Han
døde 2. Dec. 1739. Aar 1694 havde han ægtet Præstedatteren
Valgerður Jónsdatter.
F. Johannæus, Hist. eccles. Islandiæ III, 744 ff.
Nyerup, Lit. Lex.
Kr. Kaalund.
Jonæ, Volqvardus, d. o. 1591, s. Jensen (ovfr. S. 431).
Jonæsen, Søren, 1656-1717, Præst og Salmedigter,
fødtes i Aarhus 14. April 1656 som Søn af den senere Hospitalsforstander
i Kjøbenhavn Jonas Sørensen og Christine Leegaard. Han blev
Student fra Aarhus 1675, lagde sig efter Theologi (Attestats 1678)
og Poesi og skrev 1680 et bibelsk Epos, «Den Profete Jonas», i
ganske letflydende Alexandrinere. 1680-82 rejste han udenlands
med den bekjendte Jurist Etatsraad Rasmus Vindings Sønner og
var derefter Hovmester for en Søstersøn af Gehejmeraad og
Oversekretær Matthias Moth. Disse fornemme Forbindelser skaffede ham
i en forholdsvis ung Alder Embede som Præst og Kannik ved
Roskilde Domkirke 1691. S. A. ægtede han Anne Pedersdatter
(d. 1692) og blev Aaret efter Magister. 1694 indgik han andet
Ægteskab, med Ellen Fleischer, Datter af Præsten Esaias F. (V, 194),
og efterlod ikke mindre end 12 Børn. S. J. døde som Provst i
Sømme Herred 27. Maj 1717.
Da Kingos Forsøg paa at rette vore gamle Salmebøger efter
Kunstdigtningens og den modernere Smags Fordringer ikke vandt
Bifald, og det ham meddelte Salmebogsprivilegium var tilbagekaldt
1690, blev Arbejdet overdraget til S. J., der jo ogsaa var optraadt
som Digter i opbyggelig Aand. Hans Forgænger var strandet paa den
religiøse Konservativisme; man fandt hans Ændringer for
gjennemgribende og dristige. S. J. stræbte at undgaa dette Skjær ved at
holde sig til «den gode, gamle Enfoldighed i at paakalde og takke
Gud» og vilde hellere bevare noget, hvorpaa man i Formen kunde
støde sig, end forandre Meningen og forfalske Guds Ord. Hans
Rettelser og Omdigtninger ere nærmest knyttede til den af
Boghandleren Cassube udgivne Salmebog og vidne ligesom hans egne
Oversættelser fra Tysk om Smag og digterisk Evne («I Døden Jesus
blunded», «Gud Helligaand, i Tro os lær»). Men han var dog
ikke heldigere end Kingo. Der foreligger fra hans Haand flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
