Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Adolf, Hertug af Pløen, 1634-1704, Overfeltmarskal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Ex. med det kejserlige og de brunsvigske Hoffer, kunde være til
Nytte. For en kort Tid traadte han endog atter i Spidsen for den
danske Hær, da det i Juni 1689 saa ud til, at den mangeaarige
Spænding med Gottorp og dets allierede paa ny maatte føre til
Krig. Da denne var besluttet, drev J. A. paa at optræde med
Kraft og navnlig at føre Krigen over i Fjendens Land, men
Forliget i Altona (20. Juni 1689) har dog – hvor meget end den
Oprejsning, der herved blev given Gottorp, har været J. A.
personlig imod – sikkert ikke mødt Modstand hos ham, naar man
ser hen til den lige saa indtrængende som overbevisende Maade,
hvorpaa han, inden han overtog Kommandoen, havde fraraadet
Krigen saa vel af politiske som af militære Grunde. Efter Forliget
søgte Vilhelm III hans Mellemkomst til at indlede Forhandlinger
om Afgivelsen af danske Hjælpetropper. Et Par Aar senere fulgte
Hertugen selv efter, i det han løste sit Forhold til Danmark, hvorfra
han indtil da havde oppebaaret en Aarpenge paa 4000 Rdl.,
og traadte i Generalstaternes Tjeneste som Generalfeltmarskal og
Gouvernør i Maastricht. Blandt hans Bedrifter her maa nævnes
Erobringen af Huy 1694. Freden i Rijswick 1697 sluttede hans
krigerske Løbebane.
Aaret efter Christian V’s Død gav J. A. hans Søn og Efterfølger
et utvetydigt Bevis paa, i hvor høj Grad han bestandig
ansaa sine Interesser for solidariske med den danske Krones. Da
Krigen 1700 havde taget en for Danmark uheldig Vending, fik J. A.
ved underhaands Forhandlinger med Lyneborgerne disse til at skille
deres Sag fra de øvrige allieredes og banede herved Vejen for, at
Danmark ved Freden, der sluttedes paa pløensk Grund (i Traventhal
18. Avg.), fik langt bedre Betingelser, end man kort forud
havde turdet haabe. J. A. fik tillige de kontraherende Parter til at
garantere hans Slægt den uafhængige Besiddelse af dens lille Fyrstendømme.
Ogsaa dette sidstes indre Styrelse var i høj Grad Gjenstand
for J. A.s ivrige og forstandige Omsorg. Sin Hovedstad udvidede
han med den saakaldte Neustadt, byggede Kirker, Fattig- og Waisenhuse.
Han søgte at fremhjælpe Industrien og optraadte af handelspolitiske
Grunde som et Slags Protektor for sin Nabo Lybek. 2. Juli
1704 endte han sit virksomme Liv paa Lystgaarden Ruheleben.
Med sin Gemalinde, der overlevede ham indtil 21. Marts 1722,
havde han haft 3 Sønner, af hvilke den sidste døde 3 Maaneder
efter Faderen. J. A.s mandlige Afkom uddøde med hans Sønnesøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
