Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan (III) den milde, holstensk Greve, Panteherre i Skaane, Sjælland og Laaland, -1359 - Johan, Biskop af Lybek, 1606-55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde han kun en upaalidelig og afmægtig Forbundsfælle, og selv
vogtede han sig vel for at møde Rensborgeren paa Slagmarken.
I sig selv kunde J. dog med Stolthed se paa det store Landomraade,
han havde erhvervet sig. Som en i Virkeligheden ganske
uafhængig Fyrste herskede han over Skaane og Sjælland; Laaland
og Femern afgave en god Forbindelse her fra til hans Arvelande i
Holsten. Af den magtesløse Christoffer, der snart efter døde (1332),
havde han intet at frygte; uheldigere for ham var det, at han
havde maattet udstykke største Parten af sine nyvundne Lande som
Len eller Pant til de Adelsmænd fra Holsten eller andre Egne af
Nordtyskland, der havde hjulpet ham, og uheldigst, at disse fremmede
i den Grad pinte og plagede deres undergivne, at der hurtig
rejste sig en dyb Misnøje med det holstenske Herredømme. Allerede
1332 rejste Skaaningerne sig til Opstand og gave sig ind under
den svenske Konge Magnus Smek; J. maatte slaa sig til Taals med
blot nogenlunde at redde de Penge, hvorfor Landet var ham pantsat.
Ogsaa paa Laaland maa der have været Opstand; 1335 siges
det, at J. vandt denne Ø tilbage med Grev Gerhards Hjælp. Stillet
over for egenraadige Lensmænd og misfornøjede Undersaatter mente
J., at det var klog Politik at hjælpe Valdemar Atterdag til Riget
(1340), og i dennes første Aar stod han paa hans Side imod Grev
Gerhards Sønner. Snart maatte han dog opgive dette; med sin
seje Energi vidste Valdemar Punkt for Punkt at drive ham ud af
hans danske Pantebesiddelser, saaledes at han et Tiaar senere kun
havde Femern tilbage. Ja, selv denne Ø erobrede Valdemar med
væbnet Haand 1358; dog blev den vundet tilbage Aaret efter. Paa
denne Tid døde imidlertid J. (27. Sept. 1359). Han havde 1319
giftet sig med Markgrev Johan V af Brandenborgs Enke, Cathrine
af Glogau; efter hendes Død ægtede han 1327 Mirislava, en Datter
af Grev Nicolaus af Wittenburg; hun fødte ham Sønnen Adolf (VII),
med hvem den pløenske Linje uddøde 1390.
Kr. Erslev.
Johan, Biskop af Lybek, 1606-55,
Søn af den ndfr. nævnte Hertug Johan Adolf af Gottorp, fødtes 18. eller 19. Marts 1606
paa Gottorp Slot. Han foretog fra 1625-31 længere Udenlandsrejser
og deltog 1632 i Gustav Adolfs Krigstog i Tyskland. Efter
1621 at være bleven Subkoadjutor og 1631 Koadjutor valgtes han
1634 til Biskop i Lybek Stift. Han roses meget for sin store
Virksomhed i denne Stilling, anvendte betydeligt paa
Byggeforetagender ved sit Slot i Eutin, havde videnskabelige, især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
