Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Jessen, Johan Christian, 1817-84, Jurist og Politiker - Jessen, Juliane Marie, 1760-1832, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennemtænkte Planer, støttede til grundig Undersøgelse og baarne frem
af energisk Vilje. I sin Politik tilhørte han oprindelig den
national-liberale Retning, saa længe denne i Aarene omkring 1848 var det
fælles Udtryk for Folkefølelsen; senere indtog han en vis Særstilling,
ikke uden Tilbøjelighed til at nærme sig de «folkelige» Anskuelser,
hvis Ledere dog ikke vilde anerkjende ham som Fælle. Han døde
pludselig i Horsens 6. Febr. 1884. – v. J., som 1876 blev
Kommandør af Danebrog, blev i 1847 gift med Sophie Augusta Dichman
(f. 21. Okt. 1825), Datter af Kapitajn, Toldinspektør Fr. Chr. D.;
hun overlever ham.
Leth og Wad, Dimitterede fra Herlufsholm I, 228 ff. II, 233.
Fabricius, Horsens Kjøbstads Beskr. og Hist. S. 219 f.
C. St. A. Bille.
Jessen, Juliane Marie, 1760-1832, Forfatterinde,
er Datter af nedenstaaende Etatsraad Nic. Jac. J. (d. 1800) og fødtes 11. Febr.
1760 i Kjøbenhavn. Tidlig paavirkedes hun af hin Tids nationale
Digtere og Skribenter, mest af Jacob Baden og af sin Morbroder
og Lærer C. F. Jacobi (ovfr. S. 338), der mente, at hun havde
Evne til at dyrke Muserne. Enkedronning Juliane Marie valgte
hende til sin Lektrice, hvilken Stilling hun beklædte fra sit 27.-30.
Aar, da hun maatte tage Afsked paa Grund af en Mavegigt, som
i 8 Aar holdt hende paa Sygelejet, hvorefter hun stadig var svag
og aflukket fra Verden. Efter Jacobis Død (1810) blev Rasmus
Nyerup hendes litterære Vejleder. Tidlig havde hun angrebet
Baggesen for at hævne hans Udfald mod Jacobi. I 1816 sendte
hun ham imidlertid et Forsøg paa at løse hans Gaade «Det evige
Sindbillede», og fra nu af blev han hendes Ven, samtidig med at
hun stillede sig skarpt imod Oehlenschläger. Mest bekjendt blev
hun ved, at hun (1819) vandt den af Selskabet til de skjønne
Videnskabers Fremme udsatte Præmie for en Nationalsang. Af 59
Besvarelser – deriblandt Jetsmarks «Duftende Enge» og Chr.
Wilsters senere noget omarbejdede «Hvor Bølgen larmer højt fra
Sø» - vandt Frk. J.s Prisen, skjønt hendes Sang «Dannemark,
Dannemark, hellige Lyd!» er temmelig uheldig og affødte en
Mængde berettigede Parodier. Det var Weyses Musik til den,
som bevirkede, at den blev sungen. Hun har for øvrigt udgivet
mange Digte, en Komedie osv. Agtet for sin ædle Karakter døde
hun efter et fleraarigt Sygeleje i Frederiksberg By 6. Okt. 1832.
Erslew, Forf. Lex.
J. M. Jessen, Smaa Markvioler (1819), Fortalen.
Kjøbenhavnsposten 1832, S. 814 f.
J. Davidsen, Fra vore Fædres Tid S. 100 ff.
Nic. Bøgh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
