- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
448

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerichau, Jens Adolf, 1816-83, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Conradsen; han skabte en «Flora» og konkurrerede derefter
med Bissen om et Sejersmonument til Fredericia; J. udførte en
«Thor», men Bissen vandt Sejer med sin smukke danske Landsoldat.
Oberst Læssøe havde været J.s Ven; hans Død gjorde et dybt
Indtryk paa Kunstneren og affødte dennes «Dødens og Opstandelsens
Engle». I 1850 bestilte Universitetet hos ham «David»
(1852-58) til at opstilles i Bronce uden for Frue Kirke. Iblandt
hans Arbejder fra 1850-57 bør nævnes «Penelope» i Marmor (1850),
«En Slavinde i Lænker» (1852), «Slaven» (1854), «En sovende Høstpige»
(1854), «Christus paa Korset» (1854), «Troens Engel» (1855),
Eckersbergs Gravmæle til Garnisonskirkens Ydermur (1855), «Pigen med
Killingerne» (1856) og J. P. Mynsters Gravmæle til Frue Kirkes
Sidegang (1856). Paa Grundlag af den Anerkjendelse, han ved disse
og sine tidligere Arbejder havde vundet, valgtes han – vistnok
som Demonstration mod Høyenianerne – til Akademiets Direktør
(Okt. 1857-Okt. 1863). I 1858 udførte han sin Skitse til
Ørstedsmonumentet, i 1860 «Drengen med Hunden» og «Pigen med Duerne»,
i 1862 «De badende Piger», i 1863 «Adam og Eva før Syndefaldet»,
i 1865 «En sovende Kvinde med en Amorin», fra 1858-71 Ørsteds
Monument og i 1876-77 homeriske Basrelieffer. Af Værker, hvis
Frembringelsesaar ere usikre, bør nævnes Basrelieffet «Amor, der
spiller paa Fløjte for en Hyrde, omgiven af sine Geder», «En ung
Pige, hvem Amor hvisker i Øret», Basrelieffet «Leda og Svanen»
og Marmorgruppen «En lille Pige med en død Fugl». Han har
udført en hel Del Buster, saaledes af H. N. Clausen, Oberst J. S.
Fibiger, M. Goldschmidt, H. C. Andersen, J. C. Thomsen, Frederik VII,
Christian VIII, M. A. Castrén, Tscherning, A. G. Moltke-Hvitfeldt,
Christian IX, Prinsesse Alexandra, V. H. F. A. Læssøe og J. B. S.
Estrup; men paa dette Omraade stod han langt tilbage for Bissen.

I sine senere Aar frembragte J. ikke meget; talrige skjønne Ideer
skitserede han i Ler eller Tegninger, men havde mistet Lysten
og Modet til at ofre Tid paa deres Udførelse. Han trak sig mere
og mere tilbage fra Verden, kjøbte en Bondegaard i Nedre Draaby
ved Jægerspris og befandt sig bedst ved i Ensomhed der ude at
grave, studere Dyrene og afbilde dem, altid med udmærket
Karakteristik; i sine sidste Aar begyndte han atter saa smaat at dyrke
Malerkunsten. I en lang Aarrække havde han sit Atelier i Rom
paa Piazza del Popolo og søgte undertiden der ned; det hørte til
de fremhævede Seværdigheder i den evige Stad. De ydre
Udmærkelser, der bleve ham til Del, satte han ingen synderlig Pris

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free