- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
435

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensenius, Casper Holten, f. 1821, Landøkonom - Jenssen, Jens August Carl, f. 1852, Gartner - Jenssen-Tusch, Georg Friederich, 1789-1888, Officer, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1874), op til kort, koncis Behandling. Efter
fremmede Forfattere udgav han 1859 «Haandbog i
Husdyravlen». Han ægtede 7. Jan. 1862 Larissa Susanne
Nicolina Claussen, Datter af Kjøbmand C. i Drammen.
J. døde 19. Febr. 1902.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Norsk Landmandsblad 1891, Nr. 26.

H. Hertel.


Jenssen, Jens August Carl, f. 1852, Gartner.
J. er født 13. Jan. 1852 i Korsør, hvor Faderen, Christen
J. (d. 1885), var Portør ved Jærnbanen. Efter at
have gjennemgaaet Betalingsskolen blev J. 1866 sat
i Gartnerlære paa Taarnborg ved Korsør. Sin videre
Uddannelse fik han i Haven ved Bellevue i Nærheden
af Præstø 1868-71 og hos Handelsgartner Carl Hansen
i Kjøbenhavn (1871-73). J. var derefter (til 1875)
ansat som Medhjælper hos Kunst- og Handelsgartner
Fr. Wendt paa St. Jørgensbjærg ved Roskilde. 1877
tog han Havebrugsexamen. S. A. blev J. antaget
som Gartner ved Taarnholm Have ved Korsør, og i
1881 nedsatte han sig som Handelsgartner i Stege,
samtidig med at han overtog Pladsen som Graver ved
Kirkegaarden. Han har udfoldet en ret betydelig
litterær Virksomhed, og som det mest fortjenstfulde
Arbejde maa nævnes «Ordbog for Gartnere og øvrige
Plantedyrkere, indeholdende de ved Planternes
Betegnelse almindelig forekommende latinske og græske
Navne samt en kort Vejledning i latinsk Formlære»
(1886). Bogen er ledsaget af en i meget anerkjendende
Udtryk affattet Efterskrift af Professor Lange og maa
betegnes som et af de værdifuldeste Arbejder, der i de
senere Aar ere fremkomne paa Havebrugslitteraturens
Omraade her i Landet. Desforuden har J. udgivet
«Hjemmets Flora» (1883) og «Lommebog for Havevenner»
(1887), ligesom han har skrevet forskjellige mindre
Afhandlinger. I 1890 overtog han Redaktionen af
«Havebrugstidende». 2. Marts 1881 ægtede han Ane Marie
Petersen (f. 13. April 1852), Datter af Handelsgartner
J. P. i Roskilde.

L. Helweg.


Jenssen-Tusch, Georg Friederich, 1789-1888, Officer, Forfatter,
født 28. Okt. 1789 i Kotsenbøl i Ejdersted,
Søn af Notar, forhenværende Premierlieutenant, Hans
Peter J. (f. 1758 d. 1812) og Christina Wilhelmina
f. Tusch (f. 1758 d. 1845), blev Kadet 1804, Fændrik
à la suite ved slesvigske Infanteriregiment 1807
og Sekondlieutenant her 1809. Aaret efter blev han
forsat til Marineregimentet, der s. A. fik Navn af
Kjøbenhavns Infanteriregiment, og avancerede her 1811
til Premierlieutenant, men vendte 1815

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free