- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
431

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Thøger, -1538, Præst - Jensen, Volkert, -o. 1591, Generalprovst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der var Trang til hans Arbejde. Han synes at have fortsat den
evangeliske Præsteskole, som Sadolin havde begyndt. I ethvert
Tilfælde nævnes han som den første evangeliske Læsemester ved
Domkirken. Tillige blev han Sognepræst ved den tidligere
Sortebrødrekirke i Viborg. Men han døde allerede 19. April 1538, medens
han endnu var i sine kraftigste Aar. Hans Hustru, Anne Pedersdatter,
blev senere gift med hans Efterfølger, M. Morten Hvas. –
En Søn af T. J. var Peder Thøgersen, der blev Biskop i Viborg Stift.

Dän. Bibl. I, 6.
Annal. f. nord. Oldkynd. 1847, S. 130 f.
Ny kirkehist. Saml. V.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. IV, 34.
Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 518 f.

H. F. Rørdam.


Jensen, Volkert, –o.1591, Generalprovst,
hvis Navn er bedst kjendt i dets latinske Form, Volqvardus Jonæ, var født i Ejdersted.
I Aarene 1544-46 var han paa Lyceet i Lüneburg, der lededes
af den ansete Skolemand Lucas Loss. I en ung Alder fik han
1549 en underordnet præstelig Ansættelse i Byen Slesvig. Denne
ledte imidlertid til, at han noget senere blev Hofprædikant paa
Gottorp og fra 1554 Provst i Gottorp Provsti. 1557 deltog han i
en Generalvisitation i den gottorpske Landsdel. Med Slesvigs
Domkapitel synes han stadig at have staaet paa Krigsfod, hvorfor han
blev kjed af sin Stilling som Hofprædikant og ønskede Forandring.
Det lykkedes ham da at blive kaldet til Sognepræst i Garding;
men indtil videre maatte han blive i sin Stilling ved det gottorpske
Hof, saa han rimeligvis har ladet Embedet i Garding besørge af
en Kapellan. Han fulgte Hertug Adolf paa Toget til Ditmarsken,
og efter at Landet var erobret, udfærdigede han i Forening med
Kong Frederik II’s og Hertug Hans’ Hofpræster en Kirkeordning
for Ditmarsken 10. Nov. 1559. I det følgende Aar var han med
sin Herre paa hans forgjæves Frierrejse til England. Det almindelige
Opsyn med Kirker og Præster i Hertug Adolfs Landsdel, som
V. J. en Tid havde udøvet, ophørte 1562 ved Paul v. Eitzens
Ansættelse som Superintendent. Da V. J. imidlertid vedblev at være
Visitator i Gottorp Provsti til 1566, er det rimeligt, at han først i
dette Aar er kommen bort fra Hoffet og selv har tiltraadt
Præsteembedet i Garding. Har han imidlertid haabet her at faa Ro og
Fred, saa blev han skuffet; selv betegner han sin Stilling der som
en Skærsild og et Tugthus. Han var derfor glad ved 1570 af
Hertug Hans den ældre at blive kaldet til Sognepræst i Rensborg
og Provst i det tilhørende Provsti. Efter Hertug Adolfs Død (1586)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free