- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
396

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens (Jon, Johannes), o. 1380-o. 1452, Biskop i Oslo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem, som kjendte hendes «Klenodier»; ved Kong Eriks Indflydelse
blev han i 1420 eller 21 Biskop i Oslo og samtidig Kansler for
Norge, hvilket Embede ellers i Følge Loven var knyttet til
Provstiet ved Mariekirken i Oslo. Den nye Biskop vedblev at opholde
sig hos Kongen eller i Danmark, hvor han vel fungerede som
«Minister for Norge», endog under Kongens lange Udenlandsrejse.
Først i 1426 træffes han ved sit Bispesæde, men ogsaa da delvis
optaget af verdslige Anliggender; ogsaa i den følgende Tid forblev
han oftest i Danmark og lod ofte sit Stift styre af en Vikar.
Navnlig Kanslerens Fravær fra Riget vakte i Norge Misfornøjelse,
men ogsaa Biskoppens Fremdragen af Landsmænd til kirkelige
Stillinger inden Stiftet eller til Fogeder over Kirkens Gods. Den
Opstand, som Almuen i Borge Syssel og Viken gjorde mod
Rigsstyrelsen 1436, var derfor væsentlig rettet mod J., hvis befæstede
Bispegaard blev indtaget, og skjønt Oprørerne snart nedlagde
Vaabnene, fastholdt de dog sit Krav, at alle udenlandske
Magthavere, «gejstlige og verdslige», skulde fjærnes. Rigsraadet støttede
Almuen heri, og J. fandt det da forsigtigst at vende tilbage til sin
Bispestol (1437), forsone sig med det norske Rigsraad og opgive
sin Kanslerværdighed. Et nyt Opløb af Almuen 1438 var i alt
Fald delvis rettet mod ham, som dog nu blev beskyttet af
Rigsraaderne. Efter at Kong Erik 1439 havde ladet indrette en egen norsk
Regering under en Drotsete, indtog J. sit Sæde i Rigsraadet og
blev af dette beskikket til Medlem af et Gesandtskab, som i 1440
skulde søge at naa Kongen paa Gulland; men Gesandterne bleve
stoppede i Øresund af Kong Christoffers Skibe, og J. valgte da at
blive i Danmark, hvor han synes at være traadt i Forbindelse med
den nye Konge og have været virksom for ham. 1442 var J. vendt
tilbage til Oslo. 1449 bleve J. og Hartvig Krummedige sendte til
Danmark som Underhandlere for at undersøge, hvad Støtte Norge
kunde vente af Kong Christian. J. sluttede sig under Opholdet i
Danmark ganske til Christian, saaledes at han – vistnok med
rette – er beskyldt for at have overtraadt sin Fuldmagt. Efter
sin Hjemkomst medvirkede han til Christians Valg til norsk Konge
i Oslo og til Hyldingen i Marstrand. Han har vistnok ikke alene
deltaget i, men redigeret den Proklamation til Nordmændene af
3. Juli, hvori en Del af Rigsraaderne paaberaaber sig som Grund
for Kongevalget, at Kong Christian var nær beslægtet med de
ældre Konger, og giver en Fremstilling af Slægtskabet, som maa
anses for en Forfalskning. Under de følgende Uroligheder har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free