- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
382

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jahn, Ferdinand Heinrich, 1789-1828, Officer, Historiker - Jahn, Jens Harald Fibiger, 1818-49, Officer, Krigshistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sønnen, efternævnte Jens Harald Fibiger J., at udgive, men han
maatte opgive Planen paa Grund af et for ringe Subskribentantal.

«J.s tidlige Død», siger en af vore ansete Historikere, «bragte
ganske sikkert den historiske Videnskab et stort Tab. Ikke blot
havde J. udfoldet en stor Produktivitet i det korte Tidsrum af 10
Aar, gjennem hvilke hans Forfattervirksomhed havde varet, men
der viste sig en stadig Fremgang i hans Granskning, en Bestræbelse
for ad alle Veje at trænge ind i Studiet, hvorfor han t. Ex.
yderligere befæstede sine Kundskaber i Latin, raadspørger og
undersøger Oldsager og læser den klassiske Oldtids Historieskrivere. Selv
den Ligevægt, som man endnu savnede i hans Opfattelse og
Behandling, fordi hans fyrige Temperament rev ham hen, og fordi
hans Fantasi med dens romantiske Tilbøjelighed kom i for stærk
Bevægelse, vilde J. i Aarenes Løb sandsynligvis have kunnet vinde,
uden at den velgjørende Varme, som stadig ledsager ham, derved
tabtes.»

J. var Medlem af det kgl. svenske Krigsvidenskabsakademi,
af det skandinaviske Litteraturselskab og af det kgl. danske Selskab
for Fædrelandets Historie og Sprog. 1814 havde han ægtet Eleonore
Hedevig Fries, en Datter af praktiserende Læge C. G. F. i Preetz.
Han døde 29. Juli 1828 og ligger begravet paa Garnisons Kirkegaard
i Kjøbenhavn.

Nyt Mag. f. mil. Videnskabelighed II, 121 ff.
Nord. Tidsskr. f. Hist., Lit. og Kunst III, 88 ff.
Erslew, Forf. Lex.
Milit. Tidsskr. XVIII, Tillægshefte S. 9 ff.
Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i det 19. Aarh.

S. A. Sørensen.


Jahn, Jens Harald Fibiger, 1818-49, Officer, Krigshistoriker,
Søn af ovfr. nævnte Ferdinand Heinrich J., født i Kiel 7. Juni 1818,
blev 1831 Kadet og udgik 1835 fra Landkadetkorpset som Sekondlieutenant
ved Prins Christian Frederiks Regiment. Faderens Kjærlighed
til Historien var gaaet i Arv til ham, og han begyndte
strax som ung Lieutenant at sysle med krigshistoriske Studier, der
1840-41 satte Frugt i Værket «De danske Auxiliærtropper» (2 Dele).
Et Tillæg eller Slags 3. Del, der omhandlede et dansk Hjælpekorps
i Ungarn, udkom 1843 i «Militært Repertorium» 2. Række, af
hvilket Tidsskrift J. var en flittig Medarbejder og i 1847 blev
Medredaktør. Ogsaa til «Danske Magasin» leverede han Bidrag. J.
var svagelig af Helbred og afskedigedes med Ventepenge 1842 af
Infanteriets Linje, men optoges det følgende Aar som Premierlieutenant
i Reserven. 1848 indtraadte han paa ny i aktiv Tjeneste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free