Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Peter Vilhelm, 1799-1848, Historiker og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
især det righoldige helsingørske Arkiv; han udgav Helsingørs
Kæmnerregnskab for 1577, ledsaget af værdifulde, forklarende
Oplysninger (1844).
Det fælles Særmærke for disse Arbejder er, at de bygge paa
en tæt og fast sammenføj et Mængde af Kjendsgjerninger, der ere
indsamlede med den største Omhu og opfattede med indtrængende
Forstaaelse, saaledes at mange Sider af Samfundslivet nu først ret
traadte klart frem. Man indsaa strax, at denne Historiker havde
fundet Kildespring, hvorved Historieforskningens noget fortørrede
Jordsmon atter kunde frugtbar gjøres; man fik ogsaa et eget Indtryk
af, hvor mættet med Virkelighed og fri for Opfattelsens Vilkaarlighed
et historisk Arbejde formaar at være. – J. blev 1836 optaget i
det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, han
deltog i Stiftelsen af «den danske historiske Forening» (1839) og
var i de første Aar Medlem af Foreningens Bestyrelse; den største
Del af hans Afhandlinger udkom i «Historisk Tidsskrift».
Men den nøgterne Historiegransker og omhyggelige
Rentekammermand var tillige bekjendt for at besidde betydelig æsthetisk
Læsning og en fin Smag. Det vidste hans gode Venner fra
Ungdomsaarene – saaledes Henrik Hertz, C. A. Thortsen, P. C. Adler
og Christian Winther –, de hørte gjærne hans æsthetiske Dom,
ja, da Hertz, som skjænkede J. sin fulde Fortrolighed, 1832 udgav
sin «Anonym Nytaarsgave», skrev J. heri en novellistisk Indledning:
«Mødet i Dyrehaven», der ved sit Lune og Stilens Klarhed røbede
en med Hertz beslægtet Aand (faa Maaneder efter var han Fadder,
da Hertz lod sig døbe). J. skrev ogsaa 1836 et oprindelig for
Studenterforeningen bestemt Lystspil i 1 Akt: «Æventyr i Fastelavn»;
dets gode Dialog opvejede dog ikke dets mindre heldige
Sider, og Stykket gjorde ikke Lykke, da det 1845 opførtes paa det
kgl. Theater.
Imidlertid havde J. iagttaget Sider af Livet i det 16.
Aarhundrede, som ikke lode sig passe ind i et videnskabeligt Arbejde,
og som dybt havde grebet ham; fremfor alt var han betaget af,
hvorledes den Tids Mennesker nærede en urokkelig Tro paa Trolddom
som fuld Virkelighed. I Løbet af faa Uger skrev J. da sit
mærkelige Drama «Trolddom». Procesakter fra Helsingør havde
givet ham en Del af Stoffet, mest havde dog Tidens Aand, saaledes
som han gjennem sine omfattende Studier var kommet til at tilegne
sig den, givet Handlingen Liv, Fart og Farve og ladet hans
Fantasi tegne lyslevende Personer fra Frederik II’s Tid. Bag den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
