Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jens Peter, 1847-85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjællands og navnlig Jyllands udstrakte Mosedrag, forøgede efter
en stor Maalestok Antallet af de kjendte danske Desmidiaceer,
diskuterede deres Artskjendemærker og søgte, i darwinistisk Aand,
til Dels ved Dyrkningsforsøg at vise, hvorledes og hvorfor de
variere. Udbyttet af sine Studier sammenfattede han i Efteraaret
1872 i en Afhandling («Botan. Tidsskr.» 1876), som Universitetet
belønnede med sin Guldmedaille.
Fra Efteraaret 1870 havde han desuden skrevet populærvidenskabelige
Tidsskriftartikler. De fleste af dem (optrykte 1893 i
Bogen «Darwin») vare Redegjørelser for Darwins Hovedværker, af
hvilke han kort efter oversatte et Par. Darwins Udviklingslære
havde grebet ham stærkt; han blev dens ivrige Talsmand her
hjemme, hans Skildringer af den vakte Opmærksomhed i vide Kredse
og affødte Diskussion. Han havde da ogsaa utvivlsomt store Evner
som populær-videnskabelig Skribent. Han forstod at systematisere
gjennem lutter morsomme Exempler, at indblande Spøg, Satire og
højtidsfulde Billeder, kort sagt: at fremstille Videnskabens upersonlige
Anliggender som en Personligheds Anliggender, og som en
interessant Personligheds. Det var et Tab, at han kun lige fik
paabegyndt et større populært Værk om «Danmarks Planteverden».
Men strax efter hændte to Ting. Som Digter fandt han sin
Form og blev sikker paa sit Talent. Og han blev syg af en
Lungetuberkulose, som hurtig forvandlede Resten af hans Liv til
en udsigtsløs Kamp mod Døden. Der var ingen Trang og heller
ingen Fristelse længer til at splitte Kræfterne.
Naturligvis var han hele Tiden blevet ved at uddanne sig
ogsaa til Digter. Han havde læst en Masse Skjønlitteratur, dansk,
tysk, engelsk. Sidst i Treserne kom Beyle og Sainte-Beuve til; og
de to, sammen med Shakspeare og H. C. Andersen, betragtede
han selv som sine nærmeste Lærere. Megen Indflydelse paa ham
havde desuden Malerier. En jævnaldrende Ven, Maleren Viggo
Wørmer, som døde ganske ung, havde tidlig vakt hans Sans for
bildende Kunst; han var blevet en flittig Gjæst paa Gallerierne,
havde studeret Kunsthistorie, kalkeret Billeder af, søgt at tegne
Ansigter og Figurer. – Alt imedens skrev han saa en Del: Vers
og Prosa, Alvor og Skjæmt. Det var dog foreløbig kun lidet
ejendommeligt og stundum rørende ubehjælpsomt. Han anstrængte
sig f. Ex. et Par Aars Tid med at faa udformet et psykologisk
Romansujet (en Fantasts Skæbne) i en Række ganske selvstændige
og strængt lyriske Smaadigte: aldeles, som om en vilde prøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
