- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
352

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jacob Christian, 1811-87, Brygger, Legatstifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udvalg, i hvis Hænder den samlede Kommunalbestyrelse lagde
Planernes Gjennemførelsen det blev J., der paa Kommunens Vegne
højtidelig modtog de færdige Anlæg af den engelske Entreprenør.
Ogsaa i Borgerrepræsentationen spillede dog den ovfr. nævnte
Kommunallov en Rolle. J. ønskede ikke Gjenvalg i 1857. Men
derfor opgav han ikke sine kommunale Interesser, hvad han bl. a.
viste over for Byens Brandvæsen. Som Borgerrepræsentant var han
allerede 1851 bleven Medlem af Brandkommissionen, og endnu i
1884, strax efter at Christiansborg var brændt, skrev han i
«Dagbladet» en længere Artikel: «Hvad kunne vi lære af Christiansborg
Slots Brand?» Men det var ogsaa J., der i 1883 skjænkede
Kjøbenhavn en Dampsprøjte og i 1885 gav Midlerne til, at en
Ingeniørofficer paa en Rejse kunde gjøre sig bekjendt med Brandvæsenets
Organisation i nogle af Tysklands større Stæder.

Der er herefter noget overraskende ved at høre, at Carlsberg
ikke var assureret, da det brændte i 1867. J. troede, at det ikke
kunde brænde. Men havde han saaledes en Tid staaet kølig over
for, hvad der hed Brandassurance, i alt Fald for sit eget Vedkommende,
blev han senere saa meget des ivrigere paa dette Omraade.
Efter i nogle Aar at have været kommitteret Interessent i «Kjøbenhavns
Brandforsikringssocietet» blev han fra 1869-85 en af dets
3 Direktører, og i denne Stilling kæmpede han i forskjellige
Smaapiecer bl. a. for den ved Selskabet repræsenterede halv officielle
Assurancevirksomhed; han var imod, at den dreves af private,
udbyttesøgende Aktieselskaber, men han var ivrig for – hvad da
ogsaa skete i 1885 –, at det gamle Societet fik en ny, tidssvarende
Fundats.

Hvor mange forskjelligartede Hverv der saaledes end kom til
at hvile paa J. – og til de nævnte kan endnu føjes f. Ex.
Stillingen som en af Regeringens kontrolkommitterede i det sjællandske
Jærnbaneselskab –, var og blev hans Bryggeri ham dog Hovedsagen.
Dets hurtige Væxt lagde stærkt Beslag paa ham. 1847
indrettedes Carlsberg til en aarlig Produktion af 5000 Tdr., men i
1868 produceredes o. 26000 Tdr. og i 1886 endog o. 146000 Tdr.
Hver Gang han foretog en Udvidelse, troede han, at nu var den
endelige Grænse naaet, og det var stadig med en vis Forundring,
at han saa sit Skjøn underkjendt. J. havde ingen merkantil Nerve,
og han nedlod sig aldrig til Reklame. Men selvfølgelig var han
glad over Fremgangen, navnlig fordi det bajerske Øl for ham
havde en Mission. Det skulde paa heldbringende Maade kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free