Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin, 1789-1862, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Præstegaardsmarken og Klangen af Børnenes Rørfløjter ved
Landsbygadekæret. Dette Hjemmets Solskin og Hygge undlod
ikke at kaste Glans over hele I.s øvrige Liv og meddelte hans
Digtning dens Grundpræg. – Men paa den sidste Dag af Aaret
1799 blev han faderløs. Hans Moder maatte nu se sig om efter
et billigt Opholdssted, hvor tillige den yngste Søn kunde frekventere
Latinskolen, da det var blevet bestemt, at Bernhard ligesom hans
ældste Broder skulde gaa den akademiske Vej. Præsteenken valgte
Slagelse, fra hvis Skole Tidens mest ansete gejstlige og dens
berømteste Digter, Balle og Baggesen, vare udgaaede, og hvor Sønnen,
om han var flink, kunde nyde godt af det betydelige Stipendiefond.
Ved Overflyttelsen til Slagelse foregik der en stor Forandring
i I.s Forhold. I den lille sjællandske Kjøbstad, hvor Trivialiteten
sad i Højsædet, i det snævre, tarvelige Enkehjem, i en Latinskole,
hvor Disciplinen under Rektors Sygelighed var kommen i Forfald,
og kun Raaheden mellem Eleverne var bleven tilbage, forsvandt
snart de lyse Indtryk af Livet i Torkildstrup, og Livets Alvor
mødte ham i sin tristeste Skikkelse. Disse deprimerende Indtryk
skulde ikke hæves, efter at I. som Student (1806) var kommen til
Kjøbenhavn. Næppe havde han begyndt at finde sig lidt til rette
i de for ham uvante Hovedstadsforhold, før de Ulykker styrtede
ind over Danmark, der for en Aarrække skulde nedsænke det i
Elendighed. I Sept. 1807 blev Kjøbenhavn overfaldet af
Englænderne og paa det mest barbariske bombarderet. Ogsaa I. maatte
tage den krigerske Bøsse paa Nakken og møde paa Volden, medens
hans Bolig med de omliggende Bygninger nedbrændte til Grunden.
Efter al denne Rædsel og Forstyrrelse tog han hjem til sin Moder i
Slagelse og kom først i Foraaret næste Aar tilbage til Kjøbenhavn
for at tage sidste Del af anden Examen. Nu skulde han vælge
sin Livsstilling; men der kom meget i Vejen. Næppe var et Aar
rundet, før Moderen døde af Lungetæring. Dette Dødsfald gjorde
et stærkt Indtryk paa Sønnen. Han havde fra det Øjeblik, han
kunde skjønne, været inderlig knyttet til hende, og meget tyder
paa, at denne Sympathi har været grundet i en dyb Overensstemmelse
mellem begge. Det første Digt, han har ladet trykke,
«Birgittes Blomster», er et Mindedigt over Moderen. Lidt Formue
efterlod hun ham, dog ikke mere, end at han de 2 følgende Aar
maatte overtage en Huslærerpost i Kjøbenhavns Valby for at kunne
subsistere. I Jan. 1811 blev han Alumnus paa Valkendorfs Kollegium.
1812 vandt han Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
