Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ilsted, Peter Vilhelm, f. 1861, Genremaler - Ingeborg, -1319, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Interiørmaler» i udmærket Forstand. Hans Farve er fin og nobel,
hans Behandling af Clair-obscur’et fortræffelig, ligesom hans Figurer
ere udtryksfulde og karakteristiske. Af hans Arbejder fremhæves
«En Skjærmydsel» (udstillet 1890), der belønnedes med Aarsmedaillen
og indkjøbtes af den kongl. Malerisamling, samt «Canthareller»
(1893). 1893 blev I. ansat som Assistent ved Akademiets Modelskole
og dens Forberedelsesklasse. Han ægtede 5. Maj 1892 Ingeborg
Lovisa Petersen, Datter af Apotheker K. Tullin P. i Kjøbenhavn
og Maren Andrea f. Thomsen.
Carl Bruun.
Ingeborg, –1319, Dronning,
var en Datter af den svenske Konge Magnus Ladelaas (d. 1290) i hans Ægteskab med Grev Gerhard af Holstens Datter Hel vig og er vistnok født kort efter
Forældrenes Bryllup i Nov. 1276. 1288 blev hun trolovet med den
kun lidt ældre danske Konge Erik Menved, og 1296 holdtes deres
Bryllup i Helsingborg; den pavelige Dispensation, der var nødvendig
paa Grund af deres nære Slægtskab, kom først flere Aar efter paa
Grund af Eriks Strid med Ærkebiskop Jens Grand. I. roses af
Samtidens Historikere som yndig og vennesæl; den svenske
Erikskrønnike kalder hende «Danebod», og i Danmark blev hendes
Bryllup besunget i en Vise, der er en Efterligning af Dagmarvisen.
I Datidens Politik spiller hun ingen Rolle, men hun har sikkert
med Sorg set den endeløse Strid i Sverige mellem hendes Brødre,
Kong Birger og Hertugerne Erik og Valdemar, som endte med,
at Hertugerne døde Hungersdød i Fængselet paa Broderens Bud,
og Kongen selv som landflygtig kom til Danmark. Ogsaa over
hendes eget Ægteskab hvilede der en ulykkelig Stjærne; hun fødte
sin Mand talrige Børn, efter nogle 8, efter andre endog 14, men
de fleste vare ufuldbaarne, og de faa, der levede efter Fødselen,
døde i en spæd Alder; det yngste Barn skal, 14 Uger gammelt,
være omkommet ved at falde ud af Dronningens Vogn under
Kjørselen fra Abrahamstrup (Jægerspris) til Holbæk 1318. Efter
denne sidste Ulykke trak I. sig tilbage til Clara Kloster i
Roskilde eller blev maaske indespærret der af sin Ægteherre; mørke
Anelser opfyldte hendes Sind, og i en Samtale med Roskildebispen
Oluf skal hun have spaaet baade sit eget, Kongens og Bispens
nære Endeligt. Hun døde virkelig 15. Avg. 1319 faa Maaneder før
sin Ægtefælle og blev begravet ved hans Side i Ringsted.
Suhm, Hist. af Danmark XI, 32. 36. 222. 389. 828. 839 f.
Kr. Erslev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
