Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høysgaard, Jens Pedersen, 1698-1773, Sprogmand og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vides ikke meget. I en Aarrække var han
Universitetspedel (2. eller 3. Pedel). 9. Maj
1759 udnævnte Konsistorium ham «i Henseende til
hans langvarige, tro Tjeneste ved Universitetet»
til Klokker ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. Han
fritoges ved denne Lejlighed enstemmig fra at stille
den med Udnævnelsen forbundne ikke ubetydelige
Kavtion, men maatte svare den vanlige Aarsafgift paa
150 Rdl. til Universitetets Vedligeholdelse. 1771
tilbød Konsistorium ham Klokkerembedet ved vor Frue
Kirke, men han foretrak at blive, hvor han var,
naar han kunde faa 100 Rdl.s Afslag i den aarlige
Afgift, hvilket bevilgedes. Han døde som Klokker
ved Trinitatis Kirke 21. April 1773. – H. var gift
med Johanne Poulsdatter f. Calmer, der døde i Maj
1761, 58 Aar gammel. Siden ægtede han 10. April 1764
Anne Lucie Marcusdatter f. Pahl, Enke efter Pastor
Frederik Boye (II, 572). Hun døde 21. Avg. 1770, 52
Aar gammel. Endnu en Gang indlod han sig i Ægteskab,
i det han 6. Maj 1772 giftede sig med Cæcilie Birgitte
Wormstrup fra «Prinsen» paa Vestergade.
H. indtager en høj Rang som Sprogforsker, navnlig som
Fonetiker. Hans Studiers Gjenstand var det danske
Sprog i talt og skreven Form, som han forefandt
det i sin Samtid. Han nærede stor Interesse for
Modersmaalet. «Enhvers Fædernesprog har noget i sig,
som er hans Betragtning værd. Thi er det vel mere
angelegent at vide, hvordan en Flue er skabt, end
med nogenledes god Forstand og Indsigt at kjende,
hvorledes den Evne, David kalder sin Ære, ytrer sig
i sine daglige Virkninger, og hvorledes de samme ere
beskafne? Det er vel saa, at et Land kan have mange
Fordele af sit Sprog uden at kjende det saa grant;
dog er det ikke en blot Kuriositet at kjende det
efter Kunsten; men lad det hedde en Kuriositet! saa er
denne nok saa god som mange andre.» Og Interessen for
Sproget var hos H. forenet med en ganske mærkværdig
Evne til at iagttage. Han havde – for at bruge Badens
Ord om ham – stor naturlig Skarpsindighed til at
forfølge Sproget i dets inderste Smutkroge og at
opdage dets fineste Mekanisme.
H. begyndte sin Forfattervirksomhed i Aaret 1743
med Udgivelsen af 2 anonyme Smaaskrifter. Han
havde tidligere samlet sproglige Iagttagelser,
havde ogsaa tænkt paa at udgive dem, men denne
Tanke var igjen bleven Opgiven. Anledningen til
Offentliggjøreisen kom i Følge hans egne Ord
udefra. Det var Retskrivningsstriden mellem
Th. Clitau og N. v. Haven (IV, 15; VII, 170).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
