Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høyen, Niels Laurits, 1798-1870, Kunsthistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans tidlige Barndom, var ligesom en Gymnastik og en Lægedom
for Sjæl og Legeme. Det flittige og anstrængende Studieliv, som
han stadig førte, havde givet ham en vis Tilbøjelighed til at skrante,
uagtet hans legemlige Konstitution i det hele var god. Men kom
man til ham om Eftermiddagen og blev modtagen med Beklagelser
over, at han følte sig ilde her og der, behøvede kun hans Interesse
at vækkes, især hvis Æmnet æggede til Modsigelse, og det gjorde
det næsten altid, for H. var født Polemiker, hvad enten det var
til Angreb eller til Forsvar, saa skulde man se en Forandring: den
paa Sofaen liggende tilsyneladende Patient i Slaabrok og hvid
Nathue rejste sig, Øjnene fik Liv, og i en Ordstrøm, der snart gik
over til et veltalende Foredrag, hvori Interlocutor intet mere havde
at sige, talte han sig selv rask, medens den besøgende, foruden en
nydelsesrig og belærende Time, fik Tak til, fordi H.s Ildebefindende
var forsvundet. Hermed har det hængt sammen, at H., naar han
skulde holde Foredrag, der til sine Tider kunde vare 2 eller endog
henad 3 Timer, aldrig kjendte til at være uoplagt eller i alt Fald
aldrig lod Tilhørerne ane noget saadant.
Hvad vidste man af Kunst den Gang som et Studium, nogen
kunde ofre andet end sin Fritid paa? H. skulde som Student og som
Cand. phil. – længere naaede han ikke paa sin akademiske Bane
– vælge sig et Brødstudium. Han begyndte med Jura; det gik
ikke; han læste Goethe! Aaret efter tog han fat paa Theologi;
nej, det gik heller ikke; Kirkehistorien kunde jo være god nok
ved Siden af den øvrige Verdenshistorie, som han stadig havde
dyrket, og til sine seneste Aar kunde han baade sin Historie og
sin Kirkehistorie; men Theologien vilde for øvrigt ikke fængsle
ham. Og selv naar han studerede Historie og havde sin Indtægt
deraf, thi han blev tidlig Timelærer i Historie ved den Skole, som
han var dimitteret fra, var det stadig Kunsten og dens Betydning
for Menneskets Aandsliv, der fængslede ham. Til sidst udtalte en
af hans Omgangsvenner det forløsende Ord: «Det er jo ikke
Historien, men Kunsthistorien, du studerer!» Det var intet Under,
at det kneb for hans hæderlige Forældre nu ogsaa at give Afkald
paa Theologien, der i deres Øjne kunde have sikret hans Fremtid,
for et Studium, som ingen ret vilde vide af at sige. Men han fik
sin Vilje. I nogle Aar studerede han nu, saa godt Forholdene
tillode det, Kunstens Historie. Nogle, forholdsvis faa, ældre Værker
over Evropas Kunstnere læste han ivrig; hvad her var af Malerier,
Kobberstiksamlingen, Akademiets Afstøbningssamling gjennemsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
