Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørup, Viggo Lauritz Bentheim, f. 1841, Journalist og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1886. Ogsaa havde han siden Maj 1882 været en af sin Gruppes
delegerede ved Samraad med de andre Grupper og blev senere
Medlem af Partiets fælles Bestyrelse. Kort forinden det fuldstændige
Brud med Berg havde H. i Okt. 1884 sammen med E. Brandes
grundlagt «Politikken», der snart blev et af de mest udbredte og
vistnok det mest læste Blad i hele Landet, og som efterhaanden
skaffede Venstre en Indflydelse i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne,
som intet tidligere Blad havde formaaet. Selv hans Modstandere
erkjende, at han staar meget højt som Journalist, og at hans
Artikler stundum ere stilistiske Mesterværker. Som Redaktør maatte
han i Vinteren 1889-90 udstaa en 3 Maaneders Fængselsstraf, men
hædredes ved sin Løsladelse med rige Gaver fra sine Meningsfæller.
Som Rigsdagsmand følte H. sig kun tiltrukken af den store
politiske Kamp og tog ellers liden Del i Forhandlingerne. Det
egentlige Lovgivningsarbejde havde nemlig i hans Øjne aldeles
underordnet Værd i Sammenligning med Magtspørgsmaalet, og man
møder derfor sjælden hans Navn i Rækkerne paa Udvalgsordførere
(i Samlingen 1879-80 dog for de 2 store Love om Sparekasser og
om Vands Afledning). Visnepolitikken i Aarene 1882-86 tiltalte
ham særlig, og som Finansudvalgets Formand 1883-84 hjalp han
villig Ordføreren Holstein i at udhale Finanslovens Behandling.
Thi for ham var det Hovedopgaven at oparbejde Partiet i og
uden for Rigsdagen og at udbrede de radikale Grundsætninger i
Folket, stolende paa, at de vilde bære en rig, om end sen, Høst.
H. har derfor langt større Betydning som Agitator i Tale og Skrift
end som Politiker.
Jo skarpere Bruddet blev mellem Ministeriet og Folketingets
Flertal, des videre gik han i sin Ophidselse og i sine Angreb paa
«Militarismen» som Demokratiets uforsonlige Modsætning. Dog
gjorde han i Marts 1887 sammen med Holstein og Bojsen Forsøg
paa at komme til Forstaaelse med Modpartiet om Vilkaarene for
et Forlig, og da Berg i Vrede herover brød med Partiets Flertal,
førte H. i sit Blad en skaanselløs Polemik mod sin gamle Fører.
Næste Aar stræbte han tillige med Holstein at opnaa Forlig med
Godsejerne ved at understøtte Planen om at hemme eller helt
forbyde Brugen af Kunstsmør, og han kom derved i et skjævt Forhold
til det forhandlende Venstres andre Førere. Som Følge deraf
mistede han baade sin Plads i Partiets Bestyrelse og den Stilling
som Tingets Viceformand, han havde haft siden 1883.
Snart blev Kløften endnu dybere, og siden 1890 rettede H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
