- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
239

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høpfner v. Kronstett, Hermann, -1683, gottorpsk Kansler - Høpp, Johann Paul, 1782-1847, Overappellationsretspræsident

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine Venner ind paa de vigtigste Pladser i Hertugens Omgivelser
og at faa Modstanderne fjærnet; derved blev han Gjenstand for et
bittert Had og for Beskyldninger for at være bestukken af Danmark
og staa i Brevvexling med Enkedronning Sophie Amalie. Da han
1679 arbejdede paa en Udsoning mellem Hertugen og Danmark,
lykkedes det svensk Paavirkning paa Hertugen at faa ham styrtet;
han søgte da til Christian V og skal have aabenbaret ham det
gottorpske Hofs Hemmeligheder. Til Gjengjæld skal han have
faaet Løfte om Titel af Gehejmeraad og en aarlig Lønning; men
Intriger mod ham hos Sophie Amalie skulle dog have bevirket, at
han ingen Penge fik. Han levede sine sidste Aar som Privatmand
i Hamborg, hvor han døde 16. Juli 1683, 2 Aar efter at være
bleven Enkemand.

Moller, Cimbria lit. II, 354.
Archiv f. Staats- u. Kirchengesch. d. Herzogth. III, 101 ff.

J. A. Fridericia.


Høpp, Johann Paul, 1782-1847, Overappellationsretspræsident,
født 25. Juli 1782 i Flensborg, var en Søn af Galanterihandler Gabriel
H. og Frederikke Henriette Augusta Dorothea f. Pfeiffer. Han
røbede tidlig ualmindelige Evner, og da Faderen ikke havde Midler
til at lade ham studere, tog Etatsraad, Overretsraad M. B. Hering
i Slesvig sig af ham og lod ham gaa i Slesvig Domskole. Han
tog en glimrende juridisk Examen paa Gottorp, var i nogle Aar
Advokat, udnævntes 1817 til Medlem af Overretten i Slesvig, 1820
til Deputeret i det tyske Kancelli og Etatsraad. I Kjøbenhavn
erhvervede han sig ved sin fremragende Dygtighed hurtig en
overordentlig stor Indflydelse, saaledes at han, da den franske
Julirevolution og Urolighederne i Sachsen havde fremkaldt vilde Rygter
om en forestaaende Revolution i Holsten, i Okt. 1830 blev sendt
der over for at undersøge Forhold og Stemninger paa nært Hold.
For at skjule hans egentlige Hverv blev der givet ham det officielle
Ærende at udforske Nødstilstanden paa Grund af de sidste Aars
slette Høst i Hertugdømmerne. H., som lige var naaet over til
Holsten, da Uwe Lornsens «Ueber das Verfassungswerk» udkom,
var ved sine energiske Forestillinger til Kongen vistnok den
nærmeste Aarsag til, at der blev taget saa haardt paa Lornsen. Paa
sin Rejse afgav han en Række Indberetninger direkte til Frederik VI,
som fulgte de allerfleste af hans Raad og bl. a. efter hans
Tilskyndelse hævede Rugtolden og sendte Kancellideputeret J. F. Jensen
til Kiel for at holde vaagent Øje med Professorerne ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free