Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høgsbro, Sofus Magdalus, f. 1822, Højskoleforstander og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie og viste desuden Iver for at udvide Skolens
Samlinger og bringe dens Pengevæsen paa en god
Fod. Personlig ønskede han at faa Skolen flyttet til
Graasten, nærmere ved Sproggrænsen, men billigede
ellers fuldt ud Grundtvigs Tanke om at indføre
Sprogfrihed i Slesvig, ligesom han tidlig hyldede
Læren om Landets Deling efter den nationale Grænse. I
Slutningen af Sept. 1862 opgav han sin Plads, fordi
Minister Monrad i et Par Aar havde nedsat Statens
Tilskud til Skolen af Misnøje med H.s politiske
Optræden og ligeledes vragede ham, da han 1861 søgte
Faderens gamle Kald for at kunne blive ved Skolen
uhindret af hin Tilsidesættelse. Derimod var H. siden
1867 Medlem af Bestyrelsen for Rødding Skoles Ejendom,
indtil den 1890 solgtes til den nye Frimenighed.
1858 var H. bleven valgt til Folketingsmand for Ribe
Amts 5. Kreds og havde derved faaet sit egentlige
Livskald. Han sluttede sig strax til Tingets
venstre Side, valgtes ind i Partiets Bestyrelse og
arbejdede for Sammenhold imellem dets tvende Fløje,
under Tscherning og J. A. Hansen; ogsaa var han 1861
dets Kandidat til en ledig Plads i Rigsraadet, men
blev ikke valgt. I flere Samlinger var han Medlem af
Finansudvalget, og 1861-86 var han Medlem af (i de
sidste 7 Aar Formand for) Udvalget for Valgbrevenes
Prøvelse, hvor han omhyggelig stræbte at uddanne
en fast Praxis ved Afgjøreisen af de tit kildne
Spørgsmaal. Men særlig gav han sig af med Kirke- og
Undervisningsspørgsmaal, i det han stærkt hævdede,
at man burde omdanne den gamle Statskirke i frisindet
Aand, lade de enkelte Retninger inden for Folkekirken
udvikle sig saa frit som muligt og tilstede
Sammenslutning i frie Menigheder, men ikke efterstræbe
Oprettelsen af noget Kirkeraad eller lignende. Særlig
ivrede han for at give Sognebaandsløserne Ret til at
bruge Sognekirken (opnaaet 1864) og tilraadede at give
Menighederne Del i Præstevalget efter det slesvigske
Forbillede og at omordne Præsternes Lønningsforhold,
fordi det vilde lette Gjennemførelsen af andre
kirkelige Reformer. Ogsaa udtalte H. allerede 1858
Tanken om at lade unge Mænd ordinere med Ret til at
optræde som Præster, hvor de kunde finde Tilslutning,
- en Tanke, som senere, om end i en anden Skikkelse,
virkeliggjordes ved Valgmenighedsloven.
1864 valgtes H. i sin gamle Kreds tillige til
Rigsraadets Folketing, og da den gik tabt ved
Fredslutningen, valgtes han i Maj 1865 i Svendborg
og siden 1866 uafbrudt til Rigsdagens Folketing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
