Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huulbech, Jørgen Michaelsen, 1664-1737, Præst - Hvalsøe, Hans Jacobsen, 1656-1712, Præst - Hvas, Christoffer, 1598-1658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bispedatter fra Aalborg; hun var et Barn paa 5 Aar,
da H. blev Kapellan hos Faderen. — Af Datteren af
sidste Ægteskab ere nogle biografiske Optegnelser
trykte i Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI, 263
ff.
Hundrup, Lærerstanden ved den lærde Skole i Nakskov osv. S. 7 f.
Danske Saml. IV, 103.
A. Jantzen.
Hvalsøe, Hans Jacobsen, 1656—1712, Præst,
var en Degnesøn fra Hastrup i Særløse Sogn ved Roskilde
(Annex til Hvalsø) og blev født 11. Febr. 1656. Han blev
Student fra Næstved Skole 1676 og tog 1679 Attestats.
1680 blev han Dekan paa Kommunitetet, indtil han 1684 kaldedes
til Præst i Sandager og Holevad ved Assens; han ægtede sin
Formands Enke, Birte Jensdatter Pihl. Magistergraden
erhvervede han 1700. Han var en lærd Mand og besad
særlig store Kundskaber i Hebraisk. 1700 udgav han en
Bønnebog, «De bedendes aandelige Kjæde», som fandt
vid Udbredelse. Den har bevaret sin Yndest lige til
vore Dage og er udkommen i mangfoldige Oplag; o. 150
Aar efter dens Fremkomst udsendtes den i ny Udgave
(Odense 1852) med anbefalende Forord af V. Birkedal;
og i denne nye Skikkelse har den atter oplevet et
stort Antal (12) Oplag, senest 1887, hvad der taler
for dens Værd og Kjærnesundhed. H. døde 1712.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. II, 277 f.
A. Jantzen.
Hvas, Christoffer, 1598—1658, er en Søn af Jens Mikkelsen
H. (d. 1602) og Ingeborg Tygesdatter Kruse og
blev født paa Mors 22. Juni 1598. Det er sandsynligt,
at han har tilbragt nogen Tid af sin Ungdom i
Udlandet for at lære Krigshaandværket. Omtr. 1619
kom han i Besiddelse af Fædrenegaarden Kaas, som han
imidlertid afhændede i Begyndelsen af Trediverne og
ombyttede med Hennegaard i Vester Horne Herred. 1635
blev han Lensmand paa Ørum Slot i Thy og havde det
i Forlening indtil 1650, da Pandum overdroges ham i
Steden. Som Godsejer viste han sin Driftighed ved 1639
at oprette Gaarden Søvig, ligeledes i Vester Horne
Herred, og at han i det hele taget nød Anseelse,
kan skjønnes deraf, at han 1648, skjønt hørende
til den lavere Adel, fik et stort Antal Stemmer
til Rigsraadet. H.s væsentligste Virksomhed falder
dog som Krigsmand. Allerede 1625, ved Christian IV’s
Deltagelse i Trediveaarskrigen, fik han Bestalling til
at oprette og føre et Kompagni til Hest, hvorved han,
efter en Datters Udsagn, «tilsatte den første Del af
hans Midler». 1633 udnævntes han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
