- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
182

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Huth, Heinrich Wilhelm, 1717-1806, Officer, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Indfald i Norge, sendtes H., der op som General ved
de norske Tropper, og det lykkedes hans store Energi
i forholdsvis kort Tid at træffe saa omfattende
Foranstaltninger til Krigsvæsenets og navnlig
Fæstningernes Forbedring samt til deres Udstyring med
Forsyninger af enhver Art, at Krigen afværgedes. Under
dette Ophold i Norge, der varede et Par Aar, gjorde
han sig ogsaa i en anden Retning fortjent af Landet, i
det han i 1773 grundlagde dets geografiske Opmaaling,
som han personlig bestyrede lige indtil 1805, da den
kombineredes med en økonomisk Opmaaling og samtidig
henlagdes under Rentekammeret. Opmaalingen havde
oprindelig kun militære Formaal, i det den skulde
tilvejebringe Kort til Krigsbrug, navnlig af det
sædvanlige Krigstheater mellem Glommen og den svenske
Grænse; men i 1779 fik H. fastslaaet, at Opmaalingen
fremtidig skulde støttes til astronomisk bestemte
Punkter – i Steden for at man tidligere havde benyttet
et i Kvadrater inddelt Skeletkort med Nordlinjen til
Orientering –, og derved lagdes Grundvolden til selve
Landets Opmaaling, hvorpaa der siden da uafbrudt er
arbejdet videre.

H. tog aktiv Del i Regeringsskiftet 1784, i
det han hørte til de Mænd, til hvem Kronprins
Frederik, efter at denne i 1781 havde opnaaet
Regeringsmyndighedsalderen, 13 Aar, henvendte sig
for at vinde Støtte for sine Planer med Hensyn
til som Tronfølger at faa Andel i Statsstyrelsen
under Kongens Svaghedstilstand og bryde den Magt,
som Enkedronning Juliane Marie og hendes Søn,
Arveprins Frederik, støttede af det Guldbergske
Kabinet, havde faaet. 14. April 1784, 10 Dage
efter sin Konfirmation, indtraadte Kronprinsen i
Gehejmestatsraadet, og han benyttede denne Lejlighed
til at erhverve Kongens Approbation paa Kabinettets
Afsked samt paa A. P. Bernstorffs, Rosenkrantz’,
Stampes og H.s Indtrædelse i Statsraadet. H. blev
saaledes den nævnte Dag Statsminister, hvilken
Stilling han beklædte til sin Død. Det skal her med
det samme anføres, at han 25. Jan. 1776 var bleven
naturaliseret som dansk Adelsmand og 9. Dec. 1783
udnævnt til Ridder af Elefanten.

H. var Kronprinsens Vejleder i Krigskunsten og
hans Raadgiver i militære Spørgsmaal og ledsagede
ham paa hans Rundrejser i 1787 og 1788 i de 3
Landsdele. Som Medlem af Statsraadet tog H. sig
væsentlig kun af militære Sager og blandede sig ikke
i andre Statsanliggender, med mindre man udtrykkelig
henvendte sig til ham desangaaende; fra 1796 deltog
han ikke mere i Statsraadets Forhandlinger. Derimod
vedblev han med usvækket Iver at røgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free