- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
131

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Howitz, Frantz Gotthard, 1789-1826, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vanskeliggjort, men hans Begavelse og Energi overvandt alle
Hindringer, og han dimitteredes fra Metropolitanskolen 1807; kort
forinden og altsaa endnu som Skolediscipel havde han deltaget i
Hovedstadens Forsvar i Studenternes Rækker. Efter at være bleven
indkaldt til Examen philosophicum det følgende Aar kastede han
sig som Kommunitetsstipendiat og Alumnus paa Elers’ Kollegium
over Studiet af Lægevidenskaben, og 1812 kunde han, skjønt hemmet
af Sygdom, underkaste sig den medicinske Examen, hvorefter
han fungerede som medicinsk Kandidat ved Frederiks Hospital og
samtidig som Distriktslæge i Kjøbenhavn. 1813 fik han Universitetets
Guldmedaille, 1814 erhvervede han sig Licentiat-, 1815 Doktorgraden
i Medicinen. S. A. fik han det Cappelske Rejsestipendium
samt anden Understøttelse og foretog en 3aarig Studierejse i Selskab
med den lovende, men tidlig afdøde Lic. med. R. E. Bruun, til
Dels ogsaa med J. F. Schouw. Han gjennemrejste hele Tyskland,
Schweits, Italien, Frankrig og England, dvælede i længere Tid
overalt, hvor han kunde høste lønnende Udbytte for sin Videnskab
og sin hele Udvikling, og vendte 1818 tilbage til Kjøbenhavn
beriget med udstrakte Kundskaber, nye Tanker og Impulser ligesom
ogsaa væsentlig styrket i sin bestandig noget svagelige Helbred.

I Kjøbenhavn ventede ham en fremskudt og betydningsfuld
Virksomhed, i det han efter O. H. Mynsters Død udnævntes (1819)
til Professor extraordinarius i Farmakologi og Retsmedicin (s. A.
tillige til Læge ved Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset paa Christianshavn).
Hans fremragende Evner kom i denne Lærervirksomhed
til frugtbar Udfoldelse; ved sit klare og dygtige Foredrag, sin
levende videnskabelige Interesse og sin Velvilje blev han snart højt
skattet af de studerende. Ogsaa litterært var han meget virksom.
En større Afhandling i «Bibl. f. Læger» (1821) om de nye engelske
Feberhospitaler og disses fortrinlige hygiejniske Indretning bar strax
vigtig praktisk Frugt, i det Herholdt til Dels derfra fik sine
Impulser til Reformer paa Frederiks Hospitals Sygestuer. Ligeledes
optraadte H. hyppig og med fremragende stilistisk Talent som en
livlig, overlegen og skarp Recensent af andres Arbejder, hvorved
han ogsaa indvikledes i Polemik.

En endnu langt mere omfattende og brydsom Polemik, der
tillige gjorde ham særlig bekjendt i vide Kredse for Samtid og
Eftertid, lagde senere stærkt Beslag paa hans Evner og Kræfter.
Efter at han 1821 var bleven Medlem af Sundhedskollegiet og ved
sin Stilling som Professor i Retsmedicin var bleven ført særlig ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free