- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
97

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornemann, Claus Jacob Emil, 1810-90, Læge - Hornemann, Gert, 1721-88, Kammerherre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomstringstid var han en varm Skandinav, hvad der ogsaa har givet sig
Udtryk i hans ivrige Deltagelse i de skandinaviske Naturforskermøder
– i hvis danske Bestyrelse han 1868-86 virkede som
Generalsekretær –, i det skandinaviske Lægemøde i Gøteborg 1870,
hvor han fungerede som Formand for den medicinske Sektion,
ligesaa i hans Virksomhed som dansk Afdelingsmedlem af den
Letterstedtske Forening. Han dekoreredes med norske og svenske
Ordener ligesom selvfølgelig med danske. Ved sin Udtrædelse af
Sundhedskollegiet 1881 blev han Kommandør af Danebrog af 2. Grad,
ved sin Afskedigelse fra Livsforsikringsanstalten i 1888 af 1. Grad.
Af flere udenlandske medicinske og hygiejniske Selskaber var han
bleven Medlem, og ved den internationale Lægekongres i Kjøbenhavn
1884 var han Præsident for den hygiejniske Sektion. Ved
det skandinaviske hygiejniske Lægemøde i Kjøbenhavn 1888
proklameredes han som Mødets Ærespræsident.

Men Alderens Tryk og tilstødende indgribende Sygelighedstilfælde
begyndte ved denne Tid at gjøre sig stærkt gjældende.
Han var dog endnu i Slutningen af 1889 saa arbejdsdygtig, at han
i en med en Indledning forsynet Oversættelse af et Foredrag af
den engelske Lægevidenskabsmand Richardson (trykt i «Tidsskr. f.
Sundhedspleje») kunde slaa endnu et Slag for Afholdssagen, men
i øvrigt levede han nu i sit udmærkede Hjems Hygge ganske
tilbagetrukket og bestandig mere fordybet i de kristelige religiøse
Tanker, hvoraf han altid havde været stærkt greben, og hvorom
han ogsaa i sin Forfattervirksomhed – fornemmelig i sit mærkelige
lille Skrift: «Om Menneskets Tilstand kort før Døden» (et Foredrag
i Arbejderforeningen af 1860) – har givet et karakteristisk Vidnesbyrd.
Efter et apoplektisk Anfald indtraf hans Død 16. Juni 1890.
– 1852 havde han ægtet Birgitte Christiane Hohlenberg, Datter af
Chef for Frederiksnagor (Serampore) Johannes Søbøtker H. og
Datterdatter af Statsminister Ove Malling.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Illustr. Tid. XXXI, Nr. 39.
Ugeskr. f. Læger 4. R. XXII, 16 ff.
Bibl. f. Læger 7. R. I, 332 f. og 404 ff.
Tidsskr. f. Sundhedspleje 1. R. II.
J. Petersen, Koleraepidemierne.

Jul. Petersen.


Hornemann, Gert, 1721-88, Kammerherre,
er født 15. Okt. 1721 i Throndhjem, hvor Faderen, Hans H. (d. 1764), var Raadmand;
Moderen hed Mette Christine Gertsdatter f. Bonsach (d. 1773). Han
blev 1740 Student fra Throndhjems Skole, sendtes derpaa til Holland
for sin Uddannelse, blev ved sin Hjemkomst 1742 Bogholder hos sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free